Connery

Sydkoreanske Parasite-instruktør klar med trailer til sin nyeste film Mickey 17

Med Robert Pattinson i front.

Bong Joon Ho fik for alvor brudt igennem til det internationale marked, da han vandt en Oscar for sin sorte komediethriller Parasite - og nu er han klar med sit nyeste projekt!

Denne gang med en amerikaner ombord og ingen ringere end Robert Pattinson - filmen går under navnet Mickey 17 og er baseret på bogen af samme navn skrevet af Edward Ashton.

Her spiller han en medarbejder i en dystopisk fremtidsvirksomhed, hvor han kategoriseres som 'expendable' - derfor bliver han sendt til en mission for at kolonisere en isplanet, der hedder Niflheim. 

Men han er ikke den første til at prøve - hver gang en person dør på missionen, bliver en ny krop bragt tilbage til livet med de samme minder - så reelt set den samme person gang på gang. 

Det lyder tilpas smadret og sci-fi-orienteret til, at vi er mere end klar!

Tjek teaser-traileren ud herunder - filmen får premiere d. 29. marts 2024.

ANNONCE
Del

Seneste nyt