Gear
Svenske Teenage Engineering har lavet en Rick & Morty Pocket Synthesizer
Med Rick & Morty dekoration og voice-samples af Justin Roiland
Det svenske tech-brand Teenage Engineering startede deres forretning på iøjenfaldende og interessante synthesizers og sample-boxes, men har siden da bevæget sig ud på mere mainstream produktkategorier, som eksempelvis trådløse højttalere.
Nu er de så klar med en – for musikglade Rick & Morty fans – ret cool nyhed: En limited edition Pocket Operator i samarbejdeme med Rick & Morty.
Rick & Morty PO-137 er en vocal synthesizer og sequencer med indbygget mikrofon, der byder på 8 forskellige Rick & Morty karakterisationer, alle indtalt af Rick & Morty-skaber Justin Roiland.
PO-137 har et animeret LCD display, en foldbar stander, 120 sekunders sample-hukommelse og alarm – med mere.
Rick & Morty udgaven bliver tilgængelig for online-bestillinger på teenage.engineering i juli måned, og kommer i udvalgte butikker til november.
Wubba lubba dub dub – klar til at lave nogle virkelig nørdede produktioner?