Connery

Svenske Cake er klar med deres bud på en elektrisk hverdagsknallert: Cake Makka

Praktisk og pretty cool

Svenske Cake er blandt nogle af de mest spændende og stilsikre producenter, som har været med i den første bølge af dedikerede elektriske 2-hjulede motorcykler og knallerter - og mens mange af deres tidligere maskiner har været udstyret med ret heftige priser, er det seneste produkt en mere realistisk budgetpost - hverdagskøretøjet Makka, som ligner en hybrid mellem en gammel knallert og en forvokset elektrisk cykel - kitschet på den fede måde. 

Den nye Makke produceres i to forskellige eksemplarer - en 25km/t-model med fokus på rækkevidde - og en lidt hurtigere 45km/t model. 

ANNONCE
Cake Makka - Foto: Cake - Svenske Cake er klar med deres bud på en elektrisk hverdagsknallert: Cake Makka Cake Makka - Foto: Cake

25km/t-versionen af Makka har en vægt på 55 kg + et heftigt batteri med en tilføjet vægt på 11 kg - det er nok til en rækkevidde på op til 60 kilometer - og en batterikraft på 1.8 kW eller godt 2,4 hestekræfter. 

Cyklen er udstyret med et lettere motorcykelbremsesystem og foran en skivebremse med en tostemplet kaliber. Systemet har EBS-funktion, så opbremsninger genererer strøm til batteriet. 

Makka er også fuldt affjedret, med en frontgaffel der har 90 mm vandring. 

Hjulene er et par fede dæk på Cakes egne 14" letvægts MC-fælge

Makka kan konfiguereres med forskelligt udstyr, heriblandt et passagersæde, bagagebærer, opbevaringskasser - eller måske et barnesæde?

Pris og tilgængelighed

Cake forventer levering af de første Makka-cykler i løbet af foråret 2022 - Cake Makka får en vejledende salgspris der lyder på 3500 euro (26.000 kr)

ANNONCE
Cake Makka
Del

Seneste nyt