Connery

Svensk mix af hiphop og soul

Den svenske hiphop-/soulgruppe ”Prominent” er ikke ligefrem et kendt navn i Danmark, men dette kan albummet ”42 Grams” måske lave om på.

5 ud af 6 stjerner
Det er set før... et mix mellem hiphop og soul!
Svensk mix af hiphop og soul
Fra USA vælter det ned over os med grupper der forsøger at kombinere genrerne hiphop og soul - og det med blandede resultater. Der er sådan set heller ikke noget nyskabende over svenske Prominent... men netop det at de er fra vores store naboland mod øst gør dem lidt interessante.

Prominent består af rapperen Colossos, sangeren Castelo og produceren Alex K. Gruppen mødte hinanden for 10 år siden i Malmö hvor de alle tre er fra. I dag er de en af Sveriges største hiphop-/soulgrupper og har varmet op for navne som 'Destinys Child' og 'Wyclef Jean'.

Noget af det første man lægger mærke til når man hører '42 Grams' er hvor godt samspillet mellem beat, rap og sang er. Colossos ligger på samtlige numre tight på beatet, og hans stemme minder en del om 50 Cents, dog uden at være monoton og med en del flere finesser en amerikanerens. Castelo formår på næsten alle numrene at give den til tider lidt skarpe lyrik en blød afrunding, dog med undtagelse af nogle få numre hvor det bliver en tand for 'Barry White'-vammelt. De fleste af produktionerne ligger i den gode ende, på trods af at der ikke ligger nogen nyskabelser bag.
ANNONCE
Svensk mix af hiphop og soul
I det store hele er albummet en god blanding af dansebare numre som f.eks. 'Soul Provider', 'Let's Talk It Over' og 'Getaway' - især 'Let's Talk It Over' kunne godt gå hen og blive et hit 'in da club'. Og så de mere afslappede numre som f.eks. 'Never Can Say Goodbye' og 'Step Into My World'.

'Prominent' er uden tvivl en af de federe hiphop-/soulgrupper, og det at de er svenske trækker jo ikke ligefrem ned - det er sgu lækkert med noget fed musik der ikke kommer fra USA.

'42 Grams' - release den 18. januar 2006.

Læs og hør mere om Prominent på www.prominentonline.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce