Suspekt
Kællinger kneppes, fuckers smaskes, og skældsord fyres til alle sider som projektiler fra en uzi. Velkommen til Suspekt's univers.
Den danske hiphop gruppe Suspekts andet album Ingen Slukker the Stars ramte gaderne mandag den 3. Februar. Fans er spændte, og mødre skrækslagende. Og begge får de opfyldt deres forventninger til fulde.
Ingen Slukker... skulle oprindeligt have været udgivet for snart et år siden, og tiden indtil nu er uden tvivl gået med finpudsning af albummet. Produktionen er en af de bedste jeg nogensinde har hørt inden for dansk hiphop, og ja, faktisk hiphop gennerelt. Den har samme hårde og lidt grovkornede lyd som vi kender den fra L.O.C."s album Dominologi, og sidste Suspektalbum. De lettere melankolske og harmoniske indslag af strygere og harmonika, står i glimrende kontrast til det brutale univers, der er Suspekt. Den skumle verden bliver forstærket og den mørke stemning mere fokuseret. Producere Rune Rask og Troe.L.S har klart forbedret deres skills bag knapperne, og lyden er nu, om muligt, endnu mere gennemført end sidst, og er finpudset til nær perfektion.
 Den nævnte, grove og hårde lyd er netop kernen i Suspekt. Det er brutalt direkte, og ord som hæmninger og restriktioner er for længst blevet skudt helt i smadder af de halvvejs sindssyge drengerøve fra Albertslund. Elementer på albummet inkluderer blandt andet massevis af vold, massevis af tarmfikseret sex, bunkevis af slemme fyord og en god del laid back tracks om nedture efter byture samt andet politisk ukorrekt, ungdomsfordærvende gejl.
 Kællinger bliver kneppet, smasket og så kneppet lidt mere bagefter. Det er selvfølgelig meget sjovt at høre på i starten, og tja, det bliver faktisk kun endnu sjovere, når Rune Rask smider et sample af en stønnende kvinde fra forrige album, ind i omkvædet på den vanvittigt godt producerede "Kinky Fætter", hvor psykadeliske strygere tæsker ind over et pulserende beat, mens Orgi-E aggresivt kværner det ene perverterede tekststykke efter det andet af sig.
 Det hele er dog ikke analsex og meningsløs vold. Som sagt dykker de to rappere, Bai-D og Orgi-E nu og da ned i et fuldt ud sumpet track, alt imens de reflekterer over de uundgåeligt deprimerende konsekvenser, der følger i hælene på et liv som fuck"d up, voldelig dranker med tendens til stofmisbrug. Det kan dog blive en tand for jammerligt at høre på, og selvom indholdet på de andre numre godt kan blive en smule ensformigt, så er der gang i den, produktionen er i top, og flow og rim kører som det skal.
Et af de virkeligt blærede flows kan blandt andet høres på "En lang nat", hvor undertegnede faktisk slet ikke er i tvivl om, at rapperne her, har været panglende stive under indspilningen. Det lyder konstant som om de er ved at knække sig i fuldskab, og det understøtter det snart obligatoriske byturs-track til fulde. Man føler næsten, man selv står på et diskotek, og for længst har kylet en 9-10 tequilashots for meget ned i sækken.
 Lige fra byturstracket og flere numre frem, får vi en lettere sammenhængende historie. Efter byturen kommer panserne, og vi får lov at følge en, sjovt nok ekstremt overdrevet voldelig, strisser, som sjovt nok også nyder en bane coke i ny og næ (drengene går virkeligt til den for at understrege et gennemgående tema). Her må jeg atter tage hatten af for produktionen. Stemningen på nummeret bliver underbygget på en så imponerende måde, at man virkelig næsten føler, man er med i historien. Lige fra panseren vågner op på hospitalet, sætter sig ind i vognen, og til sidst flygter i et fly til Dallas.
Efter en blodig tur gennem byen i "vogn niner-fyrre", vender vi tilbage til vores fordrukne F.I.P. medlemmer, på "dagen efter". Tømmermændene smadrer løs, og
 Et par velplacerede skud, bliver da også fyret af mod pressen på nummeret "har du glemt dine nosser", som desuden har et af pladens mest solide beats.
 Af gæsterappere får vi denne gang kun at høre fra F.I.P"s egen pose, men det er skam også mere end nok. Præstationer fra tunge drenge som L.O.C. er altid velkomne, og er i høj grad med til at gøre Ingen slukker... en god del mere tiltrækkende. Vi får desuden også at høre fra nykommer til F.I.P.-clicken U$O. Måske holder gruppen sig til deres egne for at bevare den skumle stemning, som efterhånden hører sig til, eller også er der for stort udvalg af flødebollerappere til, at de gider finde nogle der passede stilen. Hvad end grunden er, så er resultatet i hvert meget vellykket, og de besøgende rappere hjælper godt til at løfte pladen op på et højere niveau.
 Teksterne skiller sig også ud fra, hvad man plejer at høre. Udover, at temaerne kun tager udgangspunkt i det mørke og skumle, vold og misbrug, af alt fra tøser til alkohol og coke, så er overfloden af forudsigelige metaforer (som vi kender den fra rappere som Clemens), blevet skrottet. Suspekt gemmer sig ikke bag fissefornemme rim og lalleglade metaforer. Deres holdninger bliver leveret direkte, som et knytnæveslag i fjæset, og tro mig, hvis du ikke er forberedt, så bliver du slået i gulvet.
Ingen Slukker... skulle oprindeligt have været udgivet for snart et år siden, og tiden indtil nu er uden tvivl gået med finpudsning af albummet. Produktionen er en af de bedste jeg nogensinde har hørt inden for dansk hiphop, og ja, faktisk hiphop gennerelt. Den har samme hårde og lidt grovkornede lyd som vi kender den fra L.O.C."s album Dominologi, og sidste Suspektalbum. De lettere melankolske og harmoniske indslag af strygere og harmonika, står i glimrende kontrast til det brutale univers, der er Suspekt. Den skumle verden bliver forstærket og den mørke stemning mere fokuseret. Producere Rune Rask og Troe.L.S har klart forbedret deres skills bag knapperne, og lyden er nu, om muligt, endnu mere gennemført end sidst, og er finpudset til nær perfektion.
 Den nævnte, grove og hårde lyd er netop kernen i Suspekt. Det er brutalt direkte, og ord som hæmninger og restriktioner er for længst blevet skudt helt i smadder af de halvvejs sindssyge drengerøve fra Albertslund. Elementer på albummet inkluderer blandt andet massevis af vold, massevis af tarmfikseret sex, bunkevis af slemme fyord og en god del laid back tracks om nedture efter byture samt andet politisk ukorrekt, ungdomsfordærvende gejl.
 Kællinger bliver kneppet, smasket og så kneppet lidt mere bagefter. Det er selvfølgelig meget sjovt at høre på i starten, og tja, det bliver faktisk kun endnu sjovere, når Rune Rask smider et sample af en stønnende kvinde fra forrige album, ind i omkvædet på den vanvittigt godt producerede "Kinky Fætter", hvor psykadeliske strygere tæsker ind over et pulserende beat, mens Orgi-E aggresivt kværner det ene perverterede tekststykke efter det andet af sig.
 Det hele er dog ikke analsex og meningsløs vold. Som sagt dykker de to rappere, Bai-D og Orgi-E nu og da ned i et fuldt ud sumpet track, alt imens de reflekterer over de uundgåeligt deprimerende konsekvenser, der følger i hælene på et liv som fuck"d up, voldelig dranker med tendens til stofmisbrug. Det kan dog blive en tand for jammerligt at høre på, og selvom indholdet på de andre numre godt kan blive en smule ensformigt, så er der gang i den, produktionen er i top, og flow og rim kører som det skal.
Et af de virkeligt blærede flows kan blandt andet høres på "En lang nat", hvor undertegnede faktisk slet ikke er i tvivl om, at rapperne her, har været panglende stive under indspilningen. Det lyder konstant som om de er ved at knække sig i fuldskab, og det understøtter det snart obligatoriske byturs-track til fulde. Man føler næsten, man selv står på et diskotek, og for længst har kylet en 9-10 tequilashots for meget ned i sækken.
 Lige fra byturstracket og flere numre frem, får vi en lettere sammenhængende historie. Efter byturen kommer panserne, og vi får lov at følge en, sjovt nok ekstremt overdrevet voldelig, strisser, som sjovt nok også nyder en bane coke i ny og næ (drengene går virkeligt til den for at understrege et gennemgående tema). Her må jeg atter tage hatten af for produktionen. Stemningen på nummeret bliver underbygget på en så imponerende måde, at man virkelig næsten føler, man er med i historien. Lige fra panseren vågner op på hospitalet, sætter sig ind i vognen, og til sidst flygter i et fly til Dallas.
Efter en blodig tur gennem byen i "vogn niner-fyrre", vender vi tilbage til vores fordrukne F.I.P. medlemmer, på "dagen efter". Tømmermændene smadrer løs, og
 Et par velplacerede skud, bliver da også fyret af mod pressen på nummeret "har du glemt dine nosser", som desuden har et af pladens mest solide beats.
 Af gæsterappere får vi denne gang kun at høre fra F.I.P"s egen pose, men det er skam også mere end nok. Præstationer fra tunge drenge som L.O.C. er altid velkomne, og er i høj grad med til at gøre Ingen slukker... en god del mere tiltrækkende. Vi får desuden også at høre fra nykommer til F.I.P.-clicken U$O. Måske holder gruppen sig til deres egne for at bevare den skumle stemning, som efterhånden hører sig til, eller også er der for stort udvalg af flødebollerappere til, at de gider finde nogle der passede stilen. Hvad end grunden er, så er resultatet i hvert meget vellykket, og de besøgende rappere hjælper godt til at løfte pladen op på et højere niveau.
 Teksterne skiller sig også ud fra, hvad man plejer at høre. Udover, at temaerne kun tager udgangspunkt i det mørke og skumle, vold og misbrug, af alt fra tøser til alkohol og coke, så er overfloden af forudsigelige metaforer (som vi kender den fra rappere som Clemens), blevet skrottet. Suspekt gemmer sig ikke bag fissefornemme rim og lalleglade metaforer. Deres holdninger bliver leveret direkte, som et knytnæveslag i fjæset, og tro mig, hvis du ikke er forberedt, så bliver du slået i gulvet.
