Tv

Supernatural-magi i The Boys: Sam, Dean og Castiel vender tilbage

Nyheden blev bekræftet af Prime Video og The Boys på Instagram.

Supernatural-magi i The Boys: Sam, Dean og Castiel vender tilbage
Foto: By Kristin Dos Santos from Los Angeles, California, United States - cropped version of Jared and Jensen, CC BY-SA 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=5196230

Hvis du troede, du havde set det sidste til Sam, Dean og Castiel, så tro om igen.

The Boys går all-in på nostalgi, når trioen fra Supernatural genforenes i den femte og sidste sæson af den ultravoldelige hitserie.

“We got work to do”

Nyheden blev bekræftet af Prime Video og The Boys på Instagram, hvor Jensen Ackles, Jared Padalecki og Misha Collins annoncerede deres comeback på en måde, der fik fans til at miste forstanden.

“Hey Jared, we got work to do… again,” siger Ackles i videoen. Padalecki svarer med et smørret grin:
“Okay. I’ll tell Misha.”

Kameraet panorerer over til en sort Chevrolet Impala med okkulte symboler på bagklappen – en tydelig reference til deres gamle jagtmarker i Supernatural.

Collins, som også gør sin entré i klippet, virker dog lidt mere forvirret over hele situationen. “Okay… men hvad er det præcis, vi laver?” spørger han med et skævt smil.

MCU’s X-Men-serie lækket: Disney+ forbereder mutanternes ankomst

Læs også: MCU’s X-Men-serie lækket: Disney+ forbereder mutanternes ankomst

Supernatural-genforening i The Boys’ univers

For dem, der ikke har fulgt med, har Jensen Ackles allerede spillet en stor rolle i The Boys, hvor han indtog scenen som den brutale og uforudsigelige Soldier Boy i sæson 3.

Med sæson 5 som seriens sidste kapitel, kunne showrunner Eric Kripke – der også skabte Supernatural – ikke dy sig for at få Padalecki og Collins med på galejen.

Der er endnu ingen detaljer om, hvilke roller de to får, men kilder bekræfter, at de vil optræde som gæstestjerner.

Et episk sidste kapitel

Selvom The Boys er kendt for at være en hårdtslående satire over kapitalisme, magtmisbrug og celebrity-kultur, har serien også altid haft plads til store øjeblikke af venskab – præcis som Supernatural.

Eric Kripke annoncerede for nylig, at sæson 5 vil være seriens sidste, og han gjorde det på klassisk The Boys-manér:

“Always my plan, I just had to be cagey till I got the final OK from Vought. Thrilled to bring the story to a gory, epic, moist climax.”

Selvom fans naturligvis er skuffede over, at The Boys slutter, er der en vis poetisk retfærdighed i, at Ackles, Padalecki og Collins får et sidste eventyr sammen i Kripkes univers.

Fra dæmoner til superhelte-kaos

Der er noget næsten skæbnebestemt over denne genforening. Supernatural kørte i hele 15 sæsoner og blev en af de længstlevende genre-serier nogensinde.

Showet skabte et fanfællesskab, der stadig lever i bedste velgående, og nu får de chancen for at se deres yndlingsjægere i en helt ny setting.

Så spørgsmålet er: Hvordan passer Sam og Castiel ind i The Boys’ vanvittige univers? Vil de spille nye karakterer, eller bliver det en meta-joke, hvor de er en slags alternative versioner af sig selv?

Stranger Things-stjerne afslører: “Jeg er færdig med at spille skurk – for nu”

Læs også: Stranger Things-stjerne afslører: “Jeg er færdig med at spille skurk – for nu”

HBO-chef afslører: Så mange sæsoner kommer der af The Last of Us

Læs også: HBO-chef afslører: Så mange sæsoner kommer der af The Last of Us