Superligaens fremtid er uvis
Den danske superliga er i en rivende udviklingsperiode, på trods af denne udvikling har vi endnu ikke set nogen resultater.
Den danske superliga er som nat og dag, den skaber grundlag for et ambivalent forhold, hvorfor - kommer nu.
I takt med den store danske interesse for superligaen, falder det internationale niveau.
2004 var et katastrofalt år for dansk fodbold, set med internationale øjne. De to danske flagskibe Brøndby og FCK skuffede fælt på den internationale scene. Brøndby blev slået ud af UEFA kvalen til det undertippede lettiske hold Ventspils. Samme skæbne måtte FCK lide da de på hjemmebane, led en af klubbens største ydmygelser i nyere tid, ved at tabe 0-5 mod Gorica. Hermed var de danske drømme og ambitioner for denne sæson slået ud. Så kan man snakke om spillerstrejke og andre udefrakommende faktorer, fakta er at vi ikke vandt, og det er hvad der vil blive husket.
En målsætning for både Brøndby og FCK, er at gøre sig internationalt bemærket. For at efterleve denne målsætning, om at komme med i det fine selskab, hvor pengene befinder sig, kræver det også at der skal laves en sportslig satsning. I stedet for de kortsigtede løsninger vi ser i dag, hvor man sælger et talent til udlandet, så snart man kan komme til det. Måske er superligaen bare ikke stor nok, til at kunne rumme spillere af denne kaliber, da den bare ikke er attraktiv nok.
Når vi så ikke må være med i de fines selskab, laver vi da bare vores egen liga; "Royal League". Her har vi samlet de 4 bedste hold fra hhv. Danmark, Sverige og Norge. De kan så spille nogle kampe ude fra sæsonen, og dermed kan vi få lidt af den internationale erfaring som vi så inderligt savner.
Hvad kan man så bruge denne liga til, spørger mange. Den har både været rost og udskældt af mange fremtrædende personer. Øgenavne som træningsliga, dementere manges holdning til at lave en liga, som slutter i december, og starter igen i februar.
Rent sportslig er den ikke blevet tildelt den store respekt, da man har forudset at klubberne blot vil stille med reservemandskaber, hvilket også er set i enkelte tilfælde.
På trods af disse forudsætninger, er ligaen dog over den bredde kam blevet modtaget pænt af publikum. Dog har vi set en vis skepsis i Sverige, hvor man uden at fornærme vores broderfolk, ikke er lige så etableret som vi ser det i Danmark og Norge.
I takt med den store danske interesse for superligaen, falder det internationale niveau.
2004 var et katastrofalt år for dansk fodbold, set med internationale øjne. De to danske flagskibe Brøndby og FCK skuffede fælt på den internationale scene. Brøndby blev slået ud af UEFA kvalen til det undertippede lettiske hold Ventspils. Samme skæbne måtte FCK lide da de på hjemmebane, led en af klubbens største ydmygelser i nyere tid, ved at tabe 0-5 mod Gorica. Hermed var de danske drømme og ambitioner for denne sæson slået ud. Så kan man snakke om spillerstrejke og andre udefrakommende faktorer, fakta er at vi ikke vandt, og det er hvad der vil blive husket.
En målsætning for både Brøndby og FCK, er at gøre sig internationalt bemærket. For at efterleve denne målsætning, om at komme med i det fine selskab, hvor pengene befinder sig, kræver det også at der skal laves en sportslig satsning. I stedet for de kortsigtede løsninger vi ser i dag, hvor man sælger et talent til udlandet, så snart man kan komme til det. Måske er superligaen bare ikke stor nok, til at kunne rumme spillere af denne kaliber, da den bare ikke er attraktiv nok.
Når vi så ikke må være med i de fines selskab, laver vi da bare vores egen liga; "Royal League". Her har vi samlet de 4 bedste hold fra hhv. Danmark, Sverige og Norge. De kan så spille nogle kampe ude fra sæsonen, og dermed kan vi få lidt af den internationale erfaring som vi så inderligt savner.
Hvad kan man så bruge denne liga til, spørger mange. Den har både været rost og udskældt af mange fremtrædende personer. Øgenavne som træningsliga, dementere manges holdning til at lave en liga, som slutter i december, og starter igen i februar.
Rent sportslig er den ikke blevet tildelt den store respekt, da man har forudset at klubberne blot vil stille med reservemandskaber, hvilket også er set i enkelte tilfælde.
På trods af disse forudsætninger, er ligaen dog over den bredde kam blevet modtaget pænt af publikum. Dog har vi set en vis skepsis i Sverige, hvor man uden at fornærme vores broderfolk, ikke er lige så etableret som vi ser det i Danmark og Norge.
Hvorfor så dette ambivalente forhold? Jo, den danske superliga er i en rivende udvikling, udefra ser den mere og mere professionel ud en nogensinde. Der bliver bygget nye stadions, etableret større sponsorater og en bredere dækning end før set. Alligevel skaber det et skævt billede, hvem husker ikke Brøndbys succes i 95, hvor mægtige Liverpool blev besejret hjemme på Anfield Road. Samt en efterfølgende flot præstation mod Roma. Disse kampe har skrevet dansk fodbold ind i historiebøgerne, og ikke mindst hjulpet Danmark op på den internationale rangliste. Hvis ikke Danmark skal ende som en B nation på fodboldscenen kræver det, at vi igen kan hive sådanne resultater, op ad hatten i ny og næ. Jeg skal hilse og sige, at det er ved at være op over.
Den nye rangliste over verdens bedste ligaer beviser, at superligaen er gået et kraftigt skridt tilbage. Fra en 25. plads er vi røget helt ned i bunden under nationer som ligger langt fra Danmarks potentiale, dog er det fakta, at vi det sidste år absolut ikke har bevist skyggen af format, til at kunne begå sig i den gode ende af listen.
Er det ikke på tide, at de danske klubber tænker sportsligt frem for tallene på bundlinjen? For at kunne besejre store udenlandske hold kræver det også, at man har det sportslige format. Vi har grundlaget for at udvikle talenter, men kunne vi for fanden ikke prøve at holde lidt mere på dem, og dermed på længere sigt komme op på det niveau, vi alle ønsker at se dansk fodbold i.
Den nye rangliste over verdens bedste ligaer beviser, at superligaen er gået et kraftigt skridt tilbage. Fra en 25. plads er vi røget helt ned i bunden under nationer som ligger langt fra Danmarks potentiale, dog er det fakta, at vi det sidste år absolut ikke har bevist skyggen af format, til at kunne begå sig i den gode ende af listen.
Er det ikke på tide, at de danske klubber tænker sportsligt frem for tallene på bundlinjen? For at kunne besejre store udenlandske hold kræver det også, at man har det sportslige format. Vi har grundlaget for at udvikle talenter, men kunne vi for fanden ikke prøve at holde lidt mere på dem, og dermed på længere sigt komme op på det niveau, vi alle ønsker at se dansk fodbold i.
