Super Smash Bros. Ultimate får animanisk åbningscinematic
Et lille kig på single-player gameplayet for det kommende ultimative Nintendo beat'em'up
Det længe ventede Nintendo Switch spil Super Smash Bros. Ultimate får premiere den 7. december 2018.
Nintendo afslører løbende mere om spillet, i deres såkaldte Nintendo Direct præsentationer, der hver gang kræver en tidsinvestering på en lille time, at sidde igennem.
Så hvad har du brug for at vide fra den seneste omgang Nintendo Direct?
Well, Super Smash Bros. er på vej, og Nintendo har nu frigivet en crazy anime-åbnings cinematic, der introducerer single-player delen af spillet. Den kan du se herunder.
Det du primært har brug for at vide, er at der er mere end 70 spilbare karakterer i spillet, og at de inkluderer legendariske spilkarakterer som Super Mario (duh?), Street Fighter Ryu, Pikachu, Link, Sonic, Ganondorf og Samus fra Metroid. Og at du kan se alle karakterer på Smashbros.com