Connery

Super Mario RPG: Nintendo er på vej med et remake af 90'er hittet

Marios SNES-rollespil fornyes til Switch

Nostalgien bruser afsted, for Nintendo, der foruden et helt nyt 2D-sidescrolling Mario-spil, også har annonceret, at et af de mest elskede alternative Mario-spil nogensinde får et remake.

Super Mario RPG: Legend of the Seven Stars, er på vej i en helt ny version til Nintendo Switch. Den nyfortolkede version, som blot går under navnet Super Mario RPG, blev afsløret under Nintendo Direct Juni 2023-præsentationen.

Super Mario RPG tegner til at være en trofast genfortolkning af originalen, dog med en moderne grafik og forbedret gameplay.

Traileren viste et gensyn med ikoniske karakterer og øjeblikke fra den originale Super NES-klassiker.

Super Mario RPG er kendt for sin unikke blanding af platformspil og et turbaseret-kampsystem. Super Mario RPG blev oprindeligt udviklet i samarbejde med Square (Square Enix), og fandt sig en passioneret fanbase. Dets originale nye karakterer, særligt Mallow og Geno, er forblevet populære blandt fans på trods af deres fravær i mange efterfølgende Mario-spil.

Super Mario RPG (Remake) udkommer den 17. november 2023. 

ANNONCE
Super Mario RPG
Del

Seneste nyt

Annonce