Connery

Studerende satser 1 million på skomærket Freewalk

En letvægtssneaker, som kan bruges til fritid, fitness og anden motion.

Sommetider er man bare nødt til at reagere på det, hvis man får en god idé. Også selvom man er studerende og egentlig slet ikke har tid til at arbejde 50 timer om ugen.

Det var nogenlunde sådan Benjamin Jørgensen og Jacob Bager, begge 21 år og bosat i Aarhus, tænkte, da de begyndte arbejdet med Freewalk.

Hvis du ikke kender til Freewalk, kan jeg fortælle, at det er en letvægts modesko, som kan bruges til fritid, fitness og anden motion. Det vil sige, der findes fire krav, som skoen skal opfylde: 

- Letvægt
- Let at komme i (freelaces snøresystem)
- Moderigtigt design, så den også kan bruges i bylivet
- Stødabsorberende mellemsål (skåner knæ, ryg og øget komfort)

Og som noget nyt fra August 2017 bliver alle sko tilmed leveret med Memory Foam indlægssåler. 

Benjamin og Jacob har medvirket til salget af over 23.000 par freewalk sko på bare 12 måneder bl.a. til forhandlere som Zjoos, Sportigan, Intersport, Skoringen samt udenlandske virksomheder fra Slovakiet, Norge og Sverige.

ANNONCE

På nuværende tidspunkt har Benjamin og Jacob brugt over 1 million danske kroner på produktudvikling, design og et større varelager med tilhørende kontor i Viby J, men de er klar over, at det kan være det, der skal til, hvis man vil være iværksætter.

Vi har altid brændt for iværksætteri, og allerede som 17 årige startede vi sammen vores første virksomhed, som på tre måneder omsatte 500.000 kroner. Siden har vi startet og solgt flere virksomheder, og tjent lidt lommepenge, men den primære gevinst har været erfaringerne, vi har gjort os undervejs.

Benjamin og Jacobs mål med Freewalk er at gøre op med de dyre designer brands, idet de ser et hul i markedet for sko i den lavere prisklasse. På nuværende tidspunkt er det Nike, Adidas og lignende mærker, som har monopol på skomarkedet, og de presser dermed prisen unødvendigt op. Det vil de to unge fyre lave om på. Men at overtage sko-verdenen kræver hårdt arbejde. 

Vi bruger 50 timer om ugen på Freewalk, så det er klart, at studierne bliver sidestillet indimellem. Vi går sjældent til fester, da tiden simpelthen ikke er til det. Men så er det godt, at vi hygger os i hinandens selskab, og begge er glade for rødvin.

ANNONCE

Tjek gutternes side her: Freewalk.dk

Del

Seneste nyt

Annonce