Connery

street committee

Et nyt band har set dagens lys. Hos Street Committee er det dog overskyet.

street committee
Et nyt label er på gaden, og har passende en ny gruppe klar. STREET COMMITTEE er navnet på Ballerups nyeste skud på musikstammen, som er udsendt på IMWI - If Music Was Illegal. Deres første single hedder Committee Anthem fra et album, som snart skulle se dagens lys. Bag sig har de stærke producerkrafter som René Cambony og Kenan Seeberg, og med disse er der da i hvert fald projektørlys på gutterne.

Lytter man Committee Anthem igennem et par gange, er der ingen tvivl om, at den kan blive en ørehænger for en stund, og et gennemsnitsønske i Boogie. Dog skal SC være opmærksomme på, at selvom der nok er forskel på dem og Joey Moe, så er der ikke nok til, at der umiddelbart er plads til mange flere på den scene, og med Nexus i baggrunden har Joey Moe ikke svage kort på hånden. Tværtimod. Joey Moe har samtidig en
Det er ikke fordi, at der er fandens mange grupper til at slås om territoriet i genren, som de selv beskriver som "et forførende blend af street, hip hop, urban og pop", i hvert fald er der ikke mange, som gør krav på mere end de gennemsnitlige 3:24 sekunder sangene varer. Hér er så SC's problem. Der er intet nyskabende, personligt eller originalt over deres lyd. Efter at have hørt små snips af 11 numre, ville jeg ikke kunne skille sangene fra hinanden, og endnu værre, formentlig heller ikke fra andres. Charmen som skal fange mig, mangler. Den lille detalje, der kæler for trommehinden, omkvædet der bliver siddende, cliffhangeren - ja, den er desværre ikke eksisterende, og gør SC til mere mælk i den efterhånden udvandede havregrød. Det skal dog siges til deres forsvar, at dette kun kan skrives ud fra de små lydbidder, som ligger tilgængelige på deres hjemmeside www.streetcommittee.dk. Smut ind og giv dem chancen for at overbevise dig.

Hatten af for de unge knægte, for deres skriverier om, hvordan livet i Ballerup er, men interessant er udspillet ikke. Tillykke med udgivelsen, men en plads på cd-hylden bliver det ikke til - endnu. Spot-off.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce