Connery

Streaming er ikke iscenesat reality-TV

Pixel-tv fortæller om streaming-trends blandt gamers

Streaming er ikke iscenesat reality-TV

Over de seneste år er streaming af spil eksploderet i form af, hvor mange mennesker der ser med, når andre sidder og spiller. Der var f.eks. et højere seertal ved finalen i verdensmesterskaberne i League of Legends på Twitch, end der var seere til finalen i NFL. Set udefra kan det virke mærkeligt - hvorfor vil nogen sidde og se andre spille videospil i stedet for selv at spille det? Hvorfor vil de hellere sidde og se det i stedet for at se TV-produktioner, som har kostet langt flere penge at producere? Vi har ikke alle svarene, men vi kan i hvert fald give dig en idé om nogle af de primære årsager til det.

Det er først og fremmest vigtigt at forstå, at der er mange typer af streams med forskellige mennesker bag: Der er folk, som spiller for sjov, folk der fremviser de nye spil, folk som er professionelle og så en helt fjerde kategori af folk, som streamer kun for at tjene penge. Med de forskellige typer streams er der dermed også forskellige ting, der tiltrækker seere. Nogle ser de professionelle spille for selv at få tips og tricks til at blive bedre i det givne spil. Andre ser streams, fordi de finder det underholdende, mens flere også ser det for at være sociale. Det er især den sidst nævnte grund, som vi mener, er en af årsagerne til, at streaming er blevet så stort.

ANNONCE
Streaming er ikke iscenesat reality-TV

Streaming som to-vejs-kommunikation

Modsat medier, så som TV, radio og Netflix, som er primært envejskommunikation, så er streaming to-vejs. Når en person sidder og streamer ud, så kan seerne kommentere på, hvad der sker anonymt i form af et live kommentarfelt. Det betyder, at i stedet for at sidde og se et tv-program, som allerede har et manuskript, så kan de være med til at påvirke, hvad de ser. Man kan have samtaler, hvor den ene skriver og hvor den anden sidder foran kameraet og svarer tilbage. Dertil får man et helt andet forhold som seer, end man ville gøre ved at se et tv-program grundet den sociale interaktion.

Det med den sociale interaktion, hvor man samtidig er anonym, er især tiltrækkende for mennesker, som har det svært med virkelige, sociale interaktioner, og dertil kan de få opvejet noget af det manglende, sociale sammenhold, som når man for eksempel sidder sammen med drengene en sofa og spiller PlayStation. Det skal dertil siges, at der ikke er noget som helst galt med det, og at undertegnede kender personer, som er overkommet social angst på grund af, at de har haft mulighed for at kunne have anonym kontakt med andre mennesker. Samtidig er det bestemt ikke alle, der ser streams, som har det sådan - mange har hver deres årsag til at se det, ligesom at mange streamere har hver deres årsag til at streame.

ANNONCE
Streaming er ikke iscenesat reality-TV

”Hvis jeg nu ville gå i gang med at streame, hvad skal jeg så starte med?”

At streame er lidt som at være i TV. Man skal være klar på at være underholdende og interessant at se med på. Man behøver ikke være morsom og fortælle jokes hele tiden, men derimod snakke så meget, man kan. En god ting at øve sig på inden man går i gang, er at snakke med sig selv hele tiden og sige alt, hvad man gør i situationen højt. Der er intet, der er mere kedeligt for seere end at sidde og kigge på en stream, hvor personen i streamen bare sidder og ikke siger noget. Meget kommer også an på, hvilket stream man gerne vil skabe. Som udgangspunkt er, medmindre du allerede har et vandfald af ord kommende ud af munden, det at være sig selv ikke altid det bedste råd. Det er både fysisk og især mentalt hårdt at streame, da man hele tiden skal være på og huske både at snakke med dem, der skriver og samtidig holde øje med spillet - og i tilfælde af der ikke er nogen, der skriver, skal man fortsætt med at snakke med dig selv. Sidst, men på ingen måde mindst, skal man selvfølgelig også sørge for, at man har et setup, som kan håndtere at streame ud, da det kan kræve lidt ekstra arbejde af din computer.

Du kan i øvrigt følge streams fra Pixel.tv alle hverdage fra klokken 19.00.

ANNONCE

Klik her for at gå tilbage til magasinet. 

Del

Seneste nyt

Annonce