Film
Stream den nu: 99% på Rotten Tomatoes – Pixar-filmen ‘Soul’ er et home run
Den nye animationsfilm Sjæl er gået direkte til streaming
Juleferie plejer for mange at være = gode ture i biografen. Den må desværre aflyses i år, og i stedet er vi nødsaget til at streame hjemme fra stuens varme.
Det er selvfølgelig heller ikke helt skidt – især ikke, når flere af julens planlagte storfilm er gået direkte til streaming.
Den største film her, kommer fra folkene bag Toy Story og lignende titler, det er nemlig den spritnye Pixar-film Soul (Sjæl), som netop er landet på Disney+.
Den nye animationsfilm har allerede været i hænderne hos anmeldere på et par af verdens mest respekterede medier, og det lyder til at være en animationsfilm, der rammer på alle tangenter – og både er for børn og voksne.
Det internationale filmsite RogerEbert skriver "[Soul is] pleasant and clever, with a generous heart, committed voice acting, and some of the kookiest images in Pixar history."
"Arrives at some numbingly complex – and maybe not entirely consistent – answers, but generates some fun, and genuine beauty, along the way." lyder det fra voksne og seriøse Washington Post,
Sjæl (Soul) introducerer os til Joe Gardner – en musiklærer i skolen, som får sit livs mulighed for at spille på den bedste jazzklub i byen. Men et lille fejltrin fører ham fra New York Citys gader til The Great Before – et fantasifuldt sted, hvor nye sjæle får deres personligheder, særheder og interesser, inden de rejser til Jorden.
Fastbesluttet på at vende tilbage til sit liv slår Joe sig sammen med en gammelklog sjæl, 22, som aldrig har forstået det attraktive ved at være menneske. Alt imens Joe desperat forsøger at vise 22, hvad der er godt ved at leve, finder han måske svarene på nogle af livets vigtigste spørgsmål… Sjæl er tilgængelig med både dansk tale og i den originale engelske version.
Soul/Sjæl er tilængelig nu, som en del af det faste udvalg på Disney+
Soul – Trailer 2