Connery

Stranger Things-prequel på vej - dog på de skrå brædder

En fortælling om en ung Jim Hopper!

Duffer-brødrene og Netflix er godt i gang med at få femte og sidste sæson af Stranger Things sendt ud til fans - og mens vi venter i spænding på at få afslutningen på Hawkins-dramaet, er der netop blevet annonceret en prequel til serien.

Dog er det 'desværre' ikke en ny serie, der fortæller forhistorien på serieformat - ligesom vi har på trapperne med IT-franchisen og deres famøse prequel-fortælling IT: Welcome to Derry.

 I stedet er det en prequel, der finder sted Broadway, hvor fortællingen vil blive udformet som et teaterstykke. 

Showet kommer til at gå under navnet Stranger Things: The First Shadow, og havde egentlig allerede en spæd begyndelse i 2023 - men nu er den nået til Broadway.

Stykker vil foregå 24 år før hændelserne i Netflix' Stranger Things, og kigger tilbage på de unge dage med Jim Hopper, Joyce Madonado og Bob og Patty Newby.

Det hele foregår igen i Hawkins, Indiana i 1959. 

Sådan lyder den officielle handling:

"Før verden blev vendt på hovedet. Hawkins, 1959: en almindelig by med almindelige bekymringer. Den unge Jim Hoppers bil vil ikke starte, Bob Newbys søster tager ikke hans radioprogram seriøst, og Joyce Maldonado vil bare gerne blive færdig med skolen og komme væk fra byen. Da den nye elev Henry Creel ankommer, opdager hans familie, at en frisk start ikke er så let … og fortidens skygger rækker meget langt."

Showsene vil begynde på Broadway i marts 2025 og til det brede publikum i april. 

Historien er skrevet af Kate Tefry ud fra en original historie udtænkt af Duffer-brødrene - selve showet vil vare tre timer.

Skal du et smut forbi og få forhistorien med?

ANNONCE
Del

Seneste nyt