Film
Stort Game of Thrones hint fra en af sjette sæsons gæstestjerner
Lad spekulationerne begynde!
Den engelske skuespiller Ian McShane (Deadwood, Death Race, Ray Donovan) gæster den kommende sæson af Game of Thrones, i en indtil videre ukendt rolle.
Den 73-årige McShane, er i et interview til et til en filmblog, kommet til at droppe et lille, måske utilsigtet hint, om den kommende rolle.
McShane kommer kun til at være på serien i et enkelt afsnit, men når man tager hans stjernestøv in mente, bliver det ikke i en helt ubetydelig rolle – og han kommer nok til at dø på en brutal måde, fordi. George R. R. Martin.
I interviewet får han ytret følgende sætning: I am responsible for bringing somebody back, that you think you're never going to see again. I'll leave it at that.
Altså, er der her tale om en tidligere karakter, som vi (måske) troede var væk, for evigt. Lad spekulationerne begynde:
Jon Snow
Det her er selvfølgelig den første tanke: McShane bringer Snow tilbage fra de døde?!
Internettet har kogt over ved hvert eneste lille hint, der kan bringe håbet om Jon tilbage, men både showets bagmænd og skuespillere, har gang på gang modsagt dette. Kit Harington er dog blevet set på settet til sjette sæsons optagelser – dette er blevet bortforklaret som flash-back scener. Men køber vi den?
Men selv om Jon Snow måske er tilbage i sjette sæson, er det så ikke mere oplagt, at hedningen Melisandre bringer ham tilbage, med hjælp fra guddommelig kraft? We know nothin'.
Catelyn Stark
Catelyn mistede livet på brutal vis, i fanfavoritten 'The Red Wedding'. Det er nu over to sæsoner siden, at den hårde Stark-kvinde mistede livet, første efter at have set sin søn og nyslåede svigerdatter brutalt myrdet.
MEN. I bøgerne vender Catelyn Stark tilbage som et hævngerrigt gespenst, der går under navnet Lady Stoneheart. Den mulighed har dog længe været afskrevet, da tv-serien nu er afveget så meget fra bøgerne, at de ikke længere er samme kanon. Ian McShanes udtalelse giver dog håb til dem, der hepper på seriens Stark-kvinder.
The Hound
Sandor Clegane-skuespilleren Rory McCann er ligesom Kit Harington også blevet spottet omkring settet for sjette sæsons optagelser. Det har selvfølgelig fået mange til at tænke, at han alligevel ikke døde for den mandhaftige Brienne of Tarths sværd.
Teorien om at han vender tilbage, trækker primært på handlingen fra bogserien, hvor Brienne fortsætter sin jagt efter Sansa Stark. På en øde ø møder hun en karakter der hedder the Elder Brother, som påstår at han selv har puttet The Hound i graven. Under dette møde, går det op for Brienne, at denne Elder Brother, ligner The Hound utroligt meget, da han har nøjagtigt de samme ansigtsskader, men ellers er dækket til. Bum.