Stigende afgifter på elbiler og plugin-hybrider i 2025: Hvad betyder det for dit næste bilkøb?
Afgifterne på elbiler og plugin-hybrider stiger igen i 2025 som en del af den lovgivning, der blev vedtaget i december 2020. Det kan især ramme de bilkøbere, der bestiller en bil i efteråret, men som først får den leveret næste år. I en artikel på FDM gør man opmærksom på en række punkter man som bilkøber skal være opmærksom på. Blandt andet at indregistreringstidspunktet er afgørende for afgiften - og altså ikke hvornår man har skrevet under på en eventuel slutseddel.
For at beskytte sig mod uforudsete prisstigninger, anbefaler FDM, at bilkøbere får skrevet en maksimal prisstigning ind i slutsedlen, hvis bilen først leveres i 2025. Det er især relevant for elbiler over 436.500 kr., hvor afgiften stiger med 11.427 kr., uanset bilens samlede pris.
FDM peger på en større udfordring i markedet, nemlig manglen på billigere elbiler. De forklarer at der stadig ikke er et stort udvalg af nye elbiler til under 200.000 kroner - som eller s er et magisk tal, i forhold til hvor mange penge, mange danskere har holdt sig til ved køb af ny bil.
Med ændringer på vej, understreger FDM vigtigheden af, at bilkøbere læser det med småt i slutsedlen og sørger for, at den endelige leveringsdato samt maksimal prisstigning er præcist defineret. Du kan se alle FDMs tips til bilkøb i artiklen her.