Stemningsrapport LAST NIGHT ON JACQUES
Fredag den 10. november lader vi stå som en afslutning på en æra
Som i alle ved, var fredag den 10. november sidste aften på Jacques, eller sidste aften hvor vores yndlingskoncept "Girls Night", var at finde på Jacques. For dem som ikke præcist ved hvad konceptet gik ud på så var det 300 kroner for drenge og 50 kroner for piger i indgang, hvorefter der var fri bar for alle. Så ikke nok med at det betød at Long Islands flød i stride strømme, så betød det som det vigtigste nok, at fordelingen mellem kvinder og mænd var fordelt 70/30 i kvindernes favør. Lækkert tænker du nok, og ja, du har ret!
Denne forførende cocktail af kvinder og sprut har fået os på Connery til at valfarte langt og vidt, for at høste frugterne af nattens udskejelser på dette ydmyge domicil. Fredag den 10. november var absolut ingen undtagelse. Over 30 opstemte mennesker indtog Jacques for at afgive deres sidste respekt og gøre stedet til vores, en sidste gang.
Aftenens udskejelser startede hos Spaff, som havde været så venlig at lægge lokaler til. Det som simpelthen gjorde, at jeg vidste at dette ville blive a night to remember, var at der saftsusemig stod velkomstdrinks på bordet da jeg kom. Og en af disse velkomstdrinks sad trygt og godt i hånden på den ekstravagante Showoff, som tog imod mig med et smil og sagde de udødelige ord; "skal vi aldrig have en velkomstdrink?". Lejligheden var fyldt med skæve eksistenser som talte alt, lige fra nordjyder, til computergeilredaktører og til en enkelt musvit som hægtede sig på selskabet. Taxierne kom og hentede hele rosset omkring klokken 23 og jeg fik en lille susen i maven over at dette var sidste gang vi i samlet flok ville vælge Jacques som destination.
Bordene stod klar til os da vi kom, og dette var igen en af grundene til at vi har valgt Jacques til at være vores stamsted. Vi har aldrig tvivlet på at tingene var i orden når vi kom. Servicen har altid været i top og det kan vi takke ejeren Martin for. Vores besøg har altid været gennemsyret af kvalitet og god service og sådan noget KAN simpelthen ikke sættes en pris på.
Der gik dog heller ikke lang tid før vores borde flød med drinks og Champagne, som var venligt sponsoreret af Neua (og Spaff, red.). Langsomt begyndte folk at flyde ind, ja tilmed oktober måneds Connerybabe, Sabina, var tilstede og stemningen steg fra festglade tosser til euforisk. Det skal så siges, at jeg ikke kan danse men for pokker hvor bliver jeg nemt revet med af stemningen, når folk lystigt svinger hofterne og lader hæmningerne få frit spil. Så jeg vågnede op lørdag morgen med ømme ben og overvejede på et tidspunkt, om jeg havde været i Kongens Have og spillet en rask omgang fuldbold, inden jeg tog hjem, men tanken og min logiske sans fik mig til sidst til at indrømme over for mig selv, at jeg havde tosset rundt på de bonede gulve endnu engang. Dans var der ihvertfald og alle folk var på et eller andet tidspunkt ude og runde dansegulvet. Aftenen var faktisk som alle andre aftener på Jacques, for vi havde helt glemt at dette var sidste aften med kliken, så at sige, så med den triste tanke ude af hovedet var alt ved det gamle. Visitkortene flød og blev placeret intime steder på hinandens kroppe og der blev danset på bordene, spillet luftguitar i sofaerne og OH MY GOD blev der drukket.
Aftenens udskejelser startede hos Spaff, som havde været så venlig at lægge lokaler til. Det som simpelthen gjorde, at jeg vidste at dette ville blive a night to remember, var at der saftsusemig stod velkomstdrinks på bordet da jeg kom. Og en af disse velkomstdrinks sad trygt og godt i hånden på den ekstravagante Showoff, som tog imod mig med et smil og sagde de udødelige ord; "skal vi aldrig have en velkomstdrink?". Lejligheden var fyldt med skæve eksistenser som talte alt, lige fra nordjyder, til computergeilredaktører og til en enkelt musvit som hægtede sig på selskabet. Taxierne kom og hentede hele rosset omkring klokken 23 og jeg fik en lille susen i maven over at dette var sidste gang vi i samlet flok ville vælge Jacques som destination.
Bordene stod klar til os da vi kom, og dette var igen en af grundene til at vi har valgt Jacques til at være vores stamsted. Vi har aldrig tvivlet på at tingene var i orden når vi kom. Servicen har altid været i top og det kan vi takke ejeren Martin for. Vores besøg har altid været gennemsyret af kvalitet og god service og sådan noget KAN simpelthen ikke sættes en pris på.
Der gik dog heller ikke lang tid før vores borde flød med drinks og Champagne, som var venligt sponsoreret af Neua (og Spaff, red.). Langsomt begyndte folk at flyde ind, ja tilmed oktober måneds Connerybabe, Sabina, var tilstede og stemningen steg fra festglade tosser til euforisk. Det skal så siges, at jeg ikke kan danse men for pokker hvor bliver jeg nemt revet med af stemningen, når folk lystigt svinger hofterne og lader hæmningerne få frit spil. Så jeg vågnede op lørdag morgen med ømme ben og overvejede på et tidspunkt, om jeg havde været i Kongens Have og spillet en rask omgang fuldbold, inden jeg tog hjem, men tanken og min logiske sans fik mig til sidst til at indrømme over for mig selv, at jeg havde tosset rundt på de bonede gulve endnu engang. Dans var der ihvertfald og alle folk var på et eller andet tidspunkt ude og runde dansegulvet. Aftenen var faktisk som alle andre aftener på Jacques, for vi havde helt glemt at dette var sidste aften med kliken, så at sige, så med den triste tanke ude af hovedet var alt ved det gamle. Visitkortene flød og blev placeret intime steder på hinandens kroppe og der blev danset på bordene, spillet luftguitar i sofaerne og OH MY GOD blev der drukket.
Aftenen sluttede og tømmermændene indtog sin retmæssige plads dagen derpå. Man sidder nu tilbage med en blandet følelse af glæde og sorg. Heldigvis opvejer glæden alt det triste, da man kun kan blive glad af at tænke tilbage på al den fest Jacques har givet os. Alle de minder som nu er fasttømret til vores sind, som små sjove remindere om, hvor skønt livet egentlig kan være. Ja gu fanden er det trist at Jacques ikke har vores foretrukne koncept kørende mere, men vi kan altid prale af, at vi var der og vi gjorde en forskel. I har alle hørt historierne, og nogle af jer har tilmed været der men vi vil altid huske legenden om Jacques.
Tak for denne gang Jacques, din gamle luder, og en stor tak til Martin som altid har været med til at gøre vores besøg lidt sjovere.
Vil gerne her til sidst opfordre til, at man poster en lille sød og sjov historie om en gang man var på Jacques, så vi alle kan få smilet tilbage.
Tak for denne gang Jacques, din gamle luder, og en stor tak til Martin som altid har været med til at gøre vores besøg lidt sjovere.
Vil gerne her til sidst opfordre til, at man poster en lille sød og sjov historie om en gang man var på Jacques, så vi alle kan få smilet tilbage.
