Events
Stem på Årets Komiker 2015
ZULU har igangsat afstemningen til årets Comedy Galla
Zulu Comedy Festival indtager landet i sensommeren, og traditionen tro sparker ZULU festivalen i gang med grin i særklasse med 'Zulu Comedy Galla' i Operaen i København. Rasmus Bjerg er tilbage i centrum som vært, og ZULU kan i dag løfte sløret for kandidaterne til gallaens store pris ''Årets Komiker''.
Vi bor i et land fyldt med jokes. I supermarkedet, i Ikea, blandt politikere og børn – overalt er der jokes, som bare venter på at blive fortalt. Hvert år samler ZULU alle de mennesker, der kan se det sjove i verden på én festival: Zulu Comedy Festival. I år indtager festivalen København og Aarhus med 220 shows i perioden 27. august til 6. september. Midtpunktet og startskuddet på festivalen er 'Zulu Comedy Galla' torsdag 27. august, hvor Danmarks sjoveste menneske vil blive udnævnt i form af titlen ''Årets Komiker''.
- Tobias Dybvad
- Christian Fuhlendorff
- Jan Gintberg
- Jacob Tingleff
Gå til afstemning – Afstemningen i bunden af artiklen er Connerys interne.
Udover overrækkelsen af prisen ''Årets komiker'' kan seerne og publikum kan forvente et sammensat show med det absolut bedste fra den danske comedy-scene, og i centrum for hele balladen er Rasmus Bjerg, som vil benytte anledningen til at sætte fokus på sine egne tragikomiske familierelationer:
"Vi kommer – blandt en masse andet – til at udforske den dårlige stemning, for det er ikke alt, der er lutter lagkage i livet," siger Rasmus Berg, og tilføjer:
"Ligesom til sidste års galla er der igen i år en del tragedie gemt i komikken, men hvor det sidst handlede om at redde verden, vil fokus i år mere være på de nære relationer og familien, ja på min familie."