Når vi snakker påskefrokost – uanset hvor mange man må være samlet – så rimer det altid på snaps.
Men det vil de gode folk hos Stauning Whisky gerne udfordre.
Det vestjyske destilleri har lanceret Stauning Curious, som er en rye-råsprit, der går godt sammen med en sildemad eller til en lille cocktail hen på aftenen.
Det er i al sin enkelthed den råsprit, som normalt kommer på fade for at modne – men her har man tappet dem i flaskerne direkte, sprunget ventetiden over og lanceret flasker, der giver en på goddag'en i forhold til smag og intensitet.
’Hos Stauning Whisky er vi inspireret af traditioner og håndværk, men er altid på udkig efter at udfordre det etablerede. Råspritten fra en rye har en delikat smag og er lavet på gode danske råvarer, så hvorfor ikke drikke den i stedet for en kold snaps?’ siger Alex Højrup Munch, co-founder Stauning Whisky.
Formålet med snaps, foruden at akkompagnere smagene på de forskellige retter, er også med til at bryde igennem smage, fedt og andre nuancer, hvor den skarpe sprit er med til at få det hele til at passe bedre sammen – en makker til maden og ganerenser i et glas!
Og råspritten er ikke nogen undtagelse!
Tjek flasken herunder – du kan fange et eksemplar hos Stauning.