Connery

State of Play

Stjernespækket thriller om mord, korruption og bedrag.

5 ud af 6 stjerner
Sonja Baker, en smuk ung kvinde, bliver dræbt efter en påkørsel i undergrundsbanen. Er der tale om selvmord eller blev hun skubbet?
State of Play
Kongresmedlem Stephen Collins (Ben Affleck) er i gang med en retssag mod PointCorp, en sikkerhedsvirksomhed, der forsøger at monopolisere privatiseringen af USA's indenrigssikkerhed.

Nyheden om dødsfaldet ryster Stephen, eftersom Sonja var en af hans medarbejdere. Derfor ryger Stephen i kløerne på landets sladderblade. Beskyldningerne om en affære flyver omkring i medierne og Stephens karriere hænger nu i en tynd tråd.
ANNONCE
State of Play
Stephen søger derfor hjælp hos sin ven, den erfarne journalist Cal McAffrey (Russell Crowe). Han bekræfter overfor Cal, at han og Sonja havde en affære, og at de var i færd med at afsløre PointCorps planer.

Cal lugter staks en god historie og indvilliger i at hjælpe Stephen. Samtidig bliver den unge ambitiøse Della Frye (Rachel McAdams) sat til at stå for den private del af historien på avisen hjemmeside.

Cal og Della er ikke gode venner, men avisens barske redaktør; Cameron Lynn (Helen Mirren), tvinger dem til at arbejde sammen.

Som de to journalister graver ned i historien, dukker flere og flere beviser op,

som peger på at, Sonja blev myrdet og at PointCorp. står bag.

Men skinnet bedrager som bekendt, og Cal og Della vikles ind i et net af hemmeligheder og løgne.
ANNONCE
State of Play
Filmen er baseret på en britisk tv-serie fra 2003 og projektet har været lang tid undervejs.

Oprindeligt skulle Brad Pitt og Edward Norton have spillet de to hovedroller, men Brad måtte bakke ud, da projektet blev udskudt og siden hen måtte Norton også droppe filmen.

Før Russell Crowe endeligt blev castet havde producenterne bl.a. Johnny Depp, Nicolas Cage og Tom Hanks i tankerne og instruktører som Edward Zwick, Brian De Palma, Ang Lee og Jim Jarmusch er blot nogen af dem, der er blevet tilbudt filmen, før Kevin Macdonald (Last King of Scotland) satte sig i instruktørstolen.
ANNONCE
State of Play
Han lader til at have været et godt valg.

Kevin guider os erfarent igennem den kringlede historie, så man konstant er underholdt og samtidig ikke mister overblikket.

Det er lidt af en bedrift, for historien kunne sagtens være blevet forkludret i mindre kyndige hænder.

Russell Crowe beviser endnu en gang at, han er en af sin tids bedste skuespillere.

Han behersker skuespilkunsten ganske ubesværet og skaber, via sit minimalistiske spil, altid troværdige og fængslende karakterer og Cal McAffrey er ingen undtagelse. Det er simpelthen en fornøjelse at se Russel Crowe i aktion, i denne film.

'State of Play' er en klassisk thriller, i ordets bedste forstand.

Historien er tankevækkende og skuespillet og iscenesættelsen fremragende.

Og det alt, hvad man behøver, for at skabe en god thriller.

'State of Play' har premiere den 29. maj, landet over.

Drengerøvs faktor: 65 %
ANNONCE
State of Play
&feature=fvst

Teknisk information:

Original titel: State of Play

USA, 2009

Instruktør: Kevin Macdonald

Medv: Russell Crowe, Ben Affleck, Rachel McAdams, Helen Mirren og Robin Wright Penn

Genre: Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital 5.1/DST/SDDS

Længde: 127 min.

Premiere dato: 29. maj 2009

Bio distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce