Kendte

Star Wars og Batman legende død: Blev 94 år gammel

På sociale medier hylder fans og kollegaer hans karriere og karisma.

Star Wars og Batman legende død: Blev 94 år gammel
Foto: Deposit Photos

Der er stemmer, man aldrig glemmer.

James Earl Jones som Vader. Morgan Freeman som… alting. Og Clive Revill som den originale kejser Palpatine i The Empire Strikes Back.

Nu er stemmen, der lagde fundamentet for én af popkulturens mest ikoniske skurke, tavs for altid. Clive Revill er død, 94 år gammel.

Fra kontor-nusser til kosmisk kejser

Clive Revill blev født i Wellington, New Zealand, i 1930 og begyndte faktisk sin karriere som… bogholder.

Men skæbnen og et møde med Laurence Olivier og Vivien Leigh førte ham på scenen og videre til et liv i rampelyset.

Hans gennembrud kom på teaterscenen, hvor han modtog Tony-nomineringer for bl.a. rollen som Fagin i Oliver!, og han blev hurtigt et kendt ansigt på både Broadway og West End.

Men det var i 1980, han for alvor satte sit præg på filmhistorien – med tre replikker og én uforglemmelig stemme som Kejser Palpatine i Star Wars: The Empire Strikes Back.

“There is a great disturbance in the Force”

Replikken blev leveret med iskold autoritet, og selvom det kun tog tre takes, var det nok til at skrive Revill ind i historiebøgerne.

Den version af Palpatine blev senere overspillet af Ian McDiarmid i special editions, men blandt hardcore fans lever Revills udgave videre som den mest uhyggelige.

Revill fortsatte med at lægge stemme til Star Wars-spil som X-Wing, TIE Fighter og The Old Republic, men også uden for galaksen var han aktiv:

Han var den oprindelige stemme til Alfred i Batman: The Animated Series, og dukkede op i alt fra The Hobbit-spil til Snorks.

Fra Robin Hood til Raquel Welch

Revills karriere spænder over mere end 60 år og inkluderer alt fra The Twilight Zone til Transformers: The Movie og Star Trek: The Next Generation.

Han spillede overfor Jack Lemmon i Avanti! (som gav ham en Golden Globe-nominering) og optrådte i sin sidste film, The Queen of Spain, i 2016.

Han døde i en alder af 94 den 11. marts 2025 i Sherman Oaks, Californien – kun få uger før sin 95-års fødselsdag.

En rigtig karakter

Revill blev aldrig Hollywoods største stjerne, men han blev en af de mest elskede. På sociale medier hylder fans og kollegaer hans karriere og karisma.

“RIP Clive Revill. Mandens stemme kunne vække frygt – eller varme – alt efter rollen,” skrev en fan.

Han efterlader sig sin datter Kate og barnebarnet Kayla – samt en arv af karakterroller, der aldrig gik ubemærket hen.