Connery

Star Wars Jedi: Survivor er klar med kraftfuld gameplay trailer

Opfølgeren til 2019-udgivelsen lander til marts

Cal Kestis er snart tilbage, Star Wars Jedi: Survivor, opfølgeren til Star Wars Jedi: Fallen order fra 2019, lander på gaminghylderne i marts 2023, og en ny gameplay-trailer viser et bredt udvalg af, hvad der er i vente. 

Da Star Wars Jedi: Fallen Order udkom i 2019, var forventningen en smule lunken, men spillet som med succes stjal af de bedste elementer fra tidligere Star Wars spil og Action-adventure-kæmper som Uncharted og Tomb Raider, viste sig at være en ret gennemført spilleoplevelse - og under alle omstændigheder det bedste Star Wars spil i 2010'erne. 

Så derfor er forventningerne til Survivor selvsagt en del højere, og EA Games og Respawn Entertainment arbejder på at kunne levere. 

ANNONCE
Trailer: Jedi Survivor

En ny gameplay-trailer for det kommende spil, viser den nu voksne jedi Cal Kestis i et sammenkog af cutscener og dedikeret gameplay, og akkurat som Kestis, ser spillet ud til at være vokset med opgaven. 

At Star Wars Jedi: Survivor samler op på historien fem år efter hændelserne i Fallen Order, er ret interessant i det store Star Wars-billede, for det bringer spillet op på samme tidslinje som Disney+ serien Obi-Wan Kenobi - og det giver alt andet lige, anledning til at spekulere i, om vi får lov til at se nogle nye crossovers mellem spiluniverset og serierne. 

Star Wars Jedi: Survivor udkommer til PlayStation 5, Xbox Series og PC den 17. marts 2023.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce