Filmnyt
Star Wars i 3D!
Nu har du chancen for at opleve Star Wars filmene i 3D.
Lucasfilm Ltd. annoncerede i går, at den legendariske Star Wars saga vil blive konverteret til 3D!
Der er få film, som passer så perfekt til 3D; fra scener i Dødsstjernen, hvor Imperiet jagter Luke Skywalker til Podracing på Tatooine.
Twentieth Century Fox og Lucasfilm præsenterer en forvandling, som tager fordybelsen til et helt nyt niveau. Det er Industrial Light & Magic, der superviser projektet Star Wars: Episode 1 The Phantom Menace, og filmen forventes at få biografpremiere verden over i 2012. Den nøjagtige premieredato er endnu ikke fastsat.
”For at opnå et godt resultat på en konvertering til 3D, er det nødvendigt at tage sig tid til at gøre det rigtigt,” siger John Knoll, som er Visual Effects Supervisor hos Industrial Light & Magic.
”Det kræver et kritisk og artistisk syn og en utrolig opmærksomhed på detaljer for at skabe en succes. Det er ikke noget, man kan haste sig igennem, hvis man forventer gode resultater. Vi vil tage den tid, det kræver med Star Wars og benytte al æstetisk og teknisk viden for dermed at give publikum en fantastisk ny Star Wars-oplevelse."