Connery

Star Wars: Episode I - The Phantom Menace 3D - Star Wars er tilbage!

OBS!!! Denne anmeldelse KAN indeholde spoilers, hvis du har boet under en sten de sidste 35 år…

3 ud af 6 stjerner
Drengerøvs faktor og info:
Drengerøvsfaktor: 70%
 
Teknisk information:
Original titel: Star Wars: Episode I - The Phantom Menace
Dansk titel: Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende
USA, 1999
Instruktør: George Lucas
Medv.: Ewan McGregor, Liam Neeson, Natalie Portman, Jake Lloyd, Ian McDiarmid, Ahmed Best, Anthony Daniels, Kenny Baker, Frank Oz, Samuel L. Jackson, Terence Stamp, Keira Knightley og Pernilla August
Genre: Action/Eventyr/Fantasy/Sci-fi
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/SDDS
Længde: 136 min
Bio premiere: 19. august 1999
3D Premiere: 9. februar 2012
Distributør: Twentieth Century Fox
ANNONCE
Det er efterhånden 13 år siden at George Lucas ”genoplivede” Star Wars sagen med den længe ventede Star Wars: Episode I - The Phantom Menace. Episode 1 fortæller forhistorien om, hvorledes den uskyldsrene slave dreng Anakin Skywalker (Jake Lloyd) møder Jedi-ridderne Qui-Gon Jinn (Liam Neeson) og Ben "Obi-Wan" Kenobi (Ewan McGregor) og påbegynder sin skæbnesvangre rejse mod The Dark Side. En rejse der i sidste ende ender med, at han som bekendt bliver til den ultimative ondskab; Darth Vader.
ANNONCE
Twentieth Century Fox/Lucas Films - Star Wars: Episode I - The Phantom Menace 3D - Star Wars er tilbage! Twentieth Century Fox/Lucas Films
Seriens fans var fulde af forventning til dette nye kapitel i Sci-fi eventyret, men mange blev fælt skuffet over Lucas’ børnevenlige og charmeløse CGI orgie. Nu er filmen altså tilbage i biograferne, da Lucas "selvfølgelig" er hoppet med på 3D bølgen og dermed har fundet endnu en måde, at vride penge ud af seriens dedikerede fans og nye generationer på. For selvom man måske hader filmen skal man jo se den alligevel, om ikke andet så for at opleve det hæsblæsende Pod race i 3D og George Lucas ved det!
ANNONCE
Twentieth Century Fox/Lucas Films - Star Wars: Episode I - The Phantom Menace 3D - Star Wars er tilbage! Twentieth Century Fox/Lucas Films
Det er vel nok omkring 10 år siden, at jeg sidst har set Episode 1. Jeg var selv en af de fans, hvis høje forventninger i sin tid langt fra blev indfriet. Jeg synes magien fra den oprindelige trilogi manglede totalt, historien var langtrukken og rodet og jeg kan slet ikke finde ord for, hvor meget jeg hadede Jar Jar Binks. Derfor var det med nysgerrighed at jeg atter satte mig i biografsædet for, at finde ud af om filmen var blevet bedre med årene. Et af Lucas’ argumenter i sin tid var jo netop, at grunden til at publikum synes bedre om de gamle film, var fordi de havde et nostalgisk forhold til dem. 13 år senere vil jeg våge at påstår at jeg efterhånden og har fået et nostalgisk forhold til den nye trilogi.
ANNONCE
Twentieth Century Fox/Lucas Films - Star Wars: Episode I - The Phantom Menace 3D - Star Wars er tilbage! Twentieth Century Fox/Lucas Films
Det stod mig dog hurtigt klart, at tiden ikke har gjort filmen meget bedre. Den døjer stadig med de samme problemer, som da den havde premiere. Kort sagt er filmen død. Den har absolut intet hjerte og ingen sjæl. Hovedsageligt er filmens største problem karaktererne. Vi (publikum) er bedøvende ligeglade med den irriterende lille snotunge Anakin, og Qui-Gon Jinn og Obi-Wan Kenobi er så endimensionelle at man skulle tro, at de var computeranimerede karakterer. Samtidig får man stadig lige meget lyst til at kværke den åndsbollede ”haletudse” Jar Jar Binks.
ANNONCE
Twentieth Century Fox/Lucas Films - Star Wars: Episode I - The Phantom Menace 3D - Star Wars er tilbage! Twentieth Century Fox/Lucas Films
Med hensyn til 3D effekten, så gør den da filmen en smule mere underholdende, sådan rent eye candy mæssigt, men hvad hjælper det, når historien får sit publikum til at falde i søvn af kedsomhed? Mit råd: Spring Episode 1 og muligvis også kærlighedshistorien i Episode 2 over og vent til den noget mere dystre Episode 3.
Det skal dog lige nævnes at Episode I er min 6-årige nevøs absolutte yndlingsfilm, så måske har Lucas alligevel fat i noget af det rigtige hos det unge publikum?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce