Stainless - Two Faces
Da Connery i april skrev kort om Stainless debutrelease, havde vi ingen anelse om at det ville ta så lang tid for os at få fingre i albummet, men nu er det endelig sket.
Stainless' debutalbum 'Two Faces' vidner om et band, der i den grad er svært at lægge indenfor én ramme og alligevel har svært ved at skille sig ud fra den brogede mængde. Albummet emmer af forskellige indtryk, der gør det til en behagelig lytteoplevelse igen og igen. Bandet har den særlighed, at de kun spiller på vintage-instrumenter, dvs. instrumenter, der i hvert fald har været spillet på i 25 år. Det inkluderer et missionsk trædeorgel fra 1947.
De fire Århusdrenge fra Stainless startede deres karriere på en lidt anderledes måde end de fleste musikere. I stedet for at undersøge markedet og dernæst sende en demo til et pladeselskab, valgte de at gå i gang med at bygge deres eget studie samt starte eget pladeselskab - SilverTie records. Indtil videre har Stainless fået sendetid på en masse radiostationer, deriblandt P3 og allerede i april var Stainless booket til festivaler og koncerter i både Finland, Italien og Tyskland.
Albummet 'Two Faces' er et med en vision. En vision, der desværre ikke helt bliver opfyldt. Det lægger godt ud med en lettere melankolsk melodi i titelnumret 'Two Faces in the Water', hvilket grundlægger en idé om hvad stilen for resten af albummet er. De følgende numre 'SilverTie', 'Break the Code' og 'Save me' emmer af positiv energi og gåpåmod, krydret med en lille smule Kashmir og Kim Larsen og her er det så at tempoet begynder at dale. Intensiteten går lidt af ballonen med numre som den trædeorgelsspækkede 'Spend some Time in a Record Store' og 'Kasper', der til trods er min personlige favorit på hele albummet. Stainless' tekniske dygtighed skinner klart igennem på samtlige numre, godt hjulpet på vej af imponerende taktskift og en glimrende vokal i god Tim Christensen stil. Desværre må det siges, at de 12 sange på 'Two Faces' lidt for ofte slår den samme tone an. Det bliver svært at skelne sangene fra hinanden efter at have hørt halvdelen af albummet og et par af numrene, som 'One Man Show' mangler generelt dynamik.
For mange uslebne kanter
Der forsøges dog hæderligt at sprede variation mellem numrene, som 'Does Anybody have the Time' men igen formås det ikke helt at få det op at ringe som i de første to sange. For enkelte lyttere kan det måske også blive en smule frustrerende at rigtig mange af sangene går i 6/8dele eller 5/4dele men det er her at Stainless formår at hæve sig en anelse over pøblen af rockmusikere netop pga. deres taktskift og den passion, der ligger under numrene. Desværre kan man dog næsten kun tale om en anden 'shade of gray' end hvad man ser i andre pop/rock bands i dag hvilket gør at 'Two Faces' ikke helt løfter sig fri af dyndet. Dog skal albummet ikke stemples som en dråbe i havet, for Århusgutterne har klart potentiale og Stainless skal nok også gå hen at blive særdeles kendt på deres kommende albums. Der skal blot arbejdes en lille smule på at få pudset kanterne af.
Alt i alt er albummet en rigtig god oplevelse, men det hænger stadig lidt for meget fast i den mainstream pop/rock vi ser her for tiden. 'Two Faces' er dog stadig klart en investering værd og der er intet at sætte fingeren på rent soundmæssigt. Mon ikke Stainless kommer stærkt igen med deres næste album? Det tør jeg godt sige 'jo' til.
De fire Århusdrenge fra Stainless startede deres karriere på en lidt anderledes måde end de fleste musikere. I stedet for at undersøge markedet og dernæst sende en demo til et pladeselskab, valgte de at gå i gang med at bygge deres eget studie samt starte eget pladeselskab - SilverTie records. Indtil videre har Stainless fået sendetid på en masse radiostationer, deriblandt P3 og allerede i april var Stainless booket til festivaler og koncerter i både Finland, Italien og Tyskland.
Albummet 'Two Faces' er et med en vision. En vision, der desværre ikke helt bliver opfyldt. Det lægger godt ud med en lettere melankolsk melodi i titelnumret 'Two Faces in the Water', hvilket grundlægger en idé om hvad stilen for resten af albummet er. De følgende numre 'SilverTie', 'Break the Code' og 'Save me' emmer af positiv energi og gåpåmod, krydret med en lille smule Kashmir og Kim Larsen og her er det så at tempoet begynder at dale. Intensiteten går lidt af ballonen med numre som den trædeorgelsspækkede 'Spend some Time in a Record Store' og 'Kasper', der til trods er min personlige favorit på hele albummet. Stainless' tekniske dygtighed skinner klart igennem på samtlige numre, godt hjulpet på vej af imponerende taktskift og en glimrende vokal i god Tim Christensen stil. Desværre må det siges, at de 12 sange på 'Two Faces' lidt for ofte slår den samme tone an. Det bliver svært at skelne sangene fra hinanden efter at have hørt halvdelen af albummet og et par af numrene, som 'One Man Show' mangler generelt dynamik.
For mange uslebne kanter
Der forsøges dog hæderligt at sprede variation mellem numrene, som 'Does Anybody have the Time' men igen formås det ikke helt at få det op at ringe som i de første to sange. For enkelte lyttere kan det måske også blive en smule frustrerende at rigtig mange af sangene går i 6/8dele eller 5/4dele men det er her at Stainless formår at hæve sig en anelse over pøblen af rockmusikere netop pga. deres taktskift og den passion, der ligger under numrene. Desværre kan man dog næsten kun tale om en anden 'shade of gray' end hvad man ser i andre pop/rock bands i dag hvilket gør at 'Two Faces' ikke helt løfter sig fri af dyndet. Dog skal albummet ikke stemples som en dråbe i havet, for Århusgutterne har klart potentiale og Stainless skal nok også gå hen at blive særdeles kendt på deres kommende albums. Der skal blot arbejdes en lille smule på at få pudset kanterne af.
Alt i alt er albummet en rigtig god oplevelse, men det hænger stadig lidt for meget fast i den mainstream pop/rock vi ser her for tiden. 'Two Faces' er dog stadig klart en investering værd og der er intet at sætte fingeren på rent soundmæssigt. Mon ikke Stainless kommer stærkt igen med deres næste album? Det tør jeg godt sige 'jo' til.
