Film
Squid Game afsluttes officielt med en tredje sæson i 2025
Det dødelige spil får hele tre sæsoner.
Squid Game blev en kæmpe succes for Netflix tilbage i 2021, hvor alle tunede ind på streaming-tjenesten for at følge med i, hvordan en gruppe spillere kæmpede for ikke bare en gigantisk pengepræmie – men også deres liv.
Hwang Dong-hyuk stod bag den ikoniske første sæson, og det varer heller ikke frygteligt længe inden, vi kan glæde os til at se næste kapitel i sæson 2.
Men allerede inden premieren på næste sæson, har vi nu fået bekræftet, at Squid Game i alt får hele tre sæsoner.
Netflix annoncerede nyheden og bekræftede både releasedato for sæson 2, samt at det hele lukker og slukker med en finalesæson i 2025.
Sæson 2 af Netflix' populære Squid Game vil officielt være en rigtig julehygge-ting, da den får premiere d. 26. december.
"Squid Game" følger en gruppe mennesker, der er dybt forgældede og desperat mangler penge. De bliver inviteret til at deltage i en række børnespil med en dødelig twist. De, der taber, bliver elimineret (dræbt), mens den sidste overlevende vinder en stor pengepræmie.
Den kommende sæson vil igen have Lee Jong-jae i rollen som Spiller 456, der vandt den første runde i sæson 1.
Nu følger vi hans liv 3 år efter alle hændelserne i det dødelige spil – og nu er han på en mission.
Han slap levende ud af Squid Game – nu vil han sørge for, at andre kriseramte mennesker aldrig kommer til at prøve det igen..
Han vil finde bagmændene og sætte en stopper for den bestialske leg. Han har sin nyerhvervede formue til at sponsorere menneskejagten, men det er ikke så nemt, som han havde håbet.
Efter at have fået foden indenfor universet igen, viser det sig, at for at slå spillet, er han nødt til at træde ind i spillet igen.
Det vides endnu ikke, hvad sæson 3 så kommer til at handle om, eller hvornår den får premiere – men nu ved vi, hvornår vi skal sætte kryds i kalenderen til sæson 2!
Squid Game sæson 2 får premiere d. 26. december 2024.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: