Gaming

Square Enix smider IO Interactive på porten

Square Enix søger en køber; Hitmans fremtid er uvis.

Square Enix smider IO Interactive på porten
Af Dinko Juric 15. maj 2017
Galleri billede
Galleri billede

Spilindustriens verden er kort sagt skruet sammen ved hjælp af et samsurium af forskelligartede mål. 

De store publishers' mål omhandler oftest bundlinjen og de vil gerne se resultater så hurtigt som muligt. 
Deres fornemmeste opgave er fremstillingen, markedsføringen og naturligvis også distributionen af spil.

Nogle gange laver de selv spillene mens de andre gange hyrer (eller køber) en spilproducent til at producere spillet.

Spilproducentens mål derimod handler om kvalitet; De vil gerne lave de bedste spil muligt.

Så hvad gør man? Går man på kompromis med deadlines eller med kvaliteten?

 

Det store kompromis

Mundheldet lyder:
Hvis du vil lave noget af god kvalitet og hurtigt, bliver det ikke billigt.
Hvis du vil lave noget hurtigt og billigt, bliver det ikke af god kvalitet. 
Hvis du vil lave noget af god kvalitet og billigt, bliver det ikke hurtigt.

Som nævnt foroven har publisherne øjnene rettet mod regnskaberne.
De vil have spillene i salg så hurtigt som muligt, så de kan begynde tjene penge så tidligt som muligt.

Du har måske mærket det på egen krop. 
Når din yndlingsspilproducent bliver købt opkøbt, så daler kvaliteten af spillene de producerer eller – endnu værre – ændrer retning.

 

Et glimrende eksempel er firmaet 'Electronic Arts' og forskellen mellem Red Alert 2 og 3.
Westwood Studios udviklede de første spil i Command and Conquer-serien, hvoraf Red Alert-titlerne indgår, og de spil er klassikere den dag i dag…
Efterhånden besluttede EA at opkøbe Westwood og derefter formåede de at dræbe et franchise, som har defineret RTS-genren. 

Det er angiveligt kutyme i branchen, at publisherne presser spilproducenterne til at tilføje DLC-indhold og lignende typer af mikrotransaktioner til spil og disse tilføjelser kan være skadelige hvis de ikke er en organisk del af spillet…

 

Og her viser Square Enix sit ansigt…

IO Interactive, skaberne af spillet Hitman, havde et interessant påfund i forbindelse med den seneste udgave af spillet. 

Det seneste Hitman spil blev ikke udgivet som et spil, men som en række enkeltstående 'afsnit' – og hvert afsnit skal købes individuelt.
Eftersigende, har den nye tilgang været et påfund fra Square Enixs side, dog har IO Interactive hverken be- eller afkræftet dette.

 

Generelt har anmeldelserne har været glimrende, men gamerne har haft nogle andre tanker:

 

Ovenstående kan derfor pege i retning af, at Hitman-franchisens fremtid er uvis.

 

I en pressemeddelelse til investorerne har Square Enix nemlig besluttet sig for, at skille sig af med IO Interactive og i stedet fokuserer deres strategi på deres 'key franchises and studios'.

At Square Enix leder efter en køber til IO Interactive kan være problematisk for hele Hitman-franchisen, hvis de kun sælger spilproducenten men beholder alle rettighederne til franchisen.

IO Interactive er et af de fedeste spilstudier og derudover er de fra Danmark. Yay!

Så udover at nationalfølelsen er stor herfra, så består de af en talenfuld gruppe af kreative mennesker og derfor kan man kun forestille sig, at adskillige publishers ville være interessede i at købe dem.
Spørgsmålet om rettighederne til Hitman kan imidlertid påvirke hele markedssituationen.

 

Men så alligevel…

Square Enix har ejet IO Interactive siden 2009, så skyldes den episodiske tilgang til spiludgivelserne presset fra Square Enix eller har det været IO Interactives eget valg?

 

Hvad tror du?

Game of Thrones: Kingsroad afsløret – Harington og Coster-Waldau vender tilbage som Jon Snow og Jaime Lannister!

Læs også: Game of Thrones: Kingsroad afsløret – Harington og Coster-Waldau vender tilbage som Jon Snow og Jaime Lannister!

Shadow Labyrinth: Pac-Man får et mørkt og dystert twist i nyfortolket spil

Læs også: Shadow Labyrinth: Pac-Man får et mørkt og dystert twist i nyfortolket spil