Spygame
Connery var med til forpremieren, på den absolut seværdige film!
Det var en mørk og stormfuld aften.... Nej, det var det faktisk ikke, men det regnede!
Klokken var 19.40 og jeg var på vej mod biografen Palladium i centrum af København. Endelig kom jeg i indenfor i biografen i ly for regnen, og direkte ind til "smagsprøver" på Danzka Vodka med appelsinjuice, serveret af de mest smilende og ikke mindst yderst tiltrækkende "Danzka-piger". Allerede fra start var der varslet en film af stor stil, og da de fremmødte udover journalister, talte en del kendte. Forventningerne til den nye spionthriller af Tony Scott var blandede, men dog primært fyldt med positive vibes, da Tony Scotts tidligere film rent generelt har været fede. Senest var han ude med Enemy Of The State, en film delvist fyldt med højteknologisk originalitet, thrills, og hård action.
Forventningerne til Spygame var lidt anderledes, men bestemt ikke mindre! Dog var min skepsis ikke på sit minimum, efter jeg fandt ud af, at den efter min mening lidt afdankede Robert Redford spillede en af de to hovedroller i filmen.
Jeg fandt kort efter filmens start ud af, at det forholdt sig med visse skuespillere som med cognac og vin; de bliver kun bedre med alderen. For som det nok er til at regne ud viser Robert Redford som spiller CIA-agenten Nathan Muir virkelig sin klasse i denne film. Hans mandlige modpart er, som nogen måske i forvejen ved, den, af alle piger elskede, Brad Pitt, der ligeledes spiller en CIA agent ved navn Tom Bishop.
Klokken var 19.40 og jeg var på vej mod biografen Palladium i centrum af København. Endelig kom jeg i indenfor i biografen i ly for regnen, og direkte ind til "smagsprøver" på Danzka Vodka med appelsinjuice, serveret af de mest smilende og ikke mindst yderst tiltrækkende "Danzka-piger". Allerede fra start var der varslet en film af stor stil, og da de fremmødte udover journalister, talte en del kendte. Forventningerne til den nye spionthriller af Tony Scott var blandede, men dog primært fyldt med positive vibes, da Tony Scotts tidligere film rent generelt har været fede. Senest var han ude med Enemy Of The State, en film delvist fyldt med højteknologisk originalitet, thrills, og hård action.
Forventningerne til Spygame var lidt anderledes, men bestemt ikke mindre! Dog var min skepsis ikke på sit minimum, efter jeg fandt ud af, at den efter min mening lidt afdankede Robert Redford spillede en af de to hovedroller i filmen.
Jeg fandt kort efter filmens start ud af, at det forholdt sig med visse skuespillere som med cognac og vin; de bliver kun bedre med alderen. For som det nok er til at regne ud viser Robert Redford som spiller CIA-agenten Nathan Muir virkelig sin klasse i denne film. Hans mandlige modpart er, som nogen måske i forvejen ved, den, af alle piger elskede, Brad Pitt, der ligeledes spiller en CIA agent ved navn Tom Bishop.
Filmen
Filmen handler kort fortalt om CIA-agent Tom Bishop, der ved en fejlslagen operation i Kina bliver arresteret for spionage og har derefter kun et døgn, før han skal henrettes. Nathan Muir, som er hans tidligere læremester, bliver indkaldt til et møde hos CIA-toppen for at levere nyttige informationer om hans tidligere elev Tom Bishop. Hvad, han først finder ud af lidt efter lidt, er, at grunden, til at han er blevet indkaldt, er, at lederne forsøger finde en begrundelse for at lade Tom Bishop henrette.
I Nathans kamp for at redde sin elev bliver det udover at være en kamp mod tiden kampen om at være et skridt foran, kende modstanderens træk før han tager dem og derudover forsøge at spille topcheferne op mod hinanden. Blandet med lidt små ulovligheder og lidt hjælp fra sin sekretær bliver det til god sammenblanding af en fed thriller og gode humoristiske momenter.
Filmen foregår delvist i længere flashbacks og locationerne spænder derfor ligefra Vietnamkrigen, til Øst-Vesttyskland, til krigen i Beirut etc. Dette er led i Nathans beskrivelser af hans forhold (forstå mig ret, red.) til Tom, samtidig med at det er en beskrivelse af Toms oplæring og hans tid i CIA.
Filmen er helt sikkert en af de federe, men det er dog vigtigt at gå ind til den uden en forudintaget forestilling om at få action blandet med en masse spændingsmomenter, for det er absolut ikke tilfældet. Det er netop en af de ting, jeg tror, der får mange kritikere til anse filmen for bare at være "en i rækken".
Filmen handler kort fortalt om CIA-agent Tom Bishop, der ved en fejlslagen operation i Kina bliver arresteret for spionage og har derefter kun et døgn, før han skal henrettes. Nathan Muir, som er hans tidligere læremester, bliver indkaldt til et møde hos CIA-toppen for at levere nyttige informationer om hans tidligere elev Tom Bishop. Hvad, han først finder ud af lidt efter lidt, er, at grunden, til at han er blevet indkaldt, er, at lederne forsøger finde en begrundelse for at lade Tom Bishop henrette.
I Nathans kamp for at redde sin elev bliver det udover at være en kamp mod tiden kampen om at være et skridt foran, kende modstanderens træk før han tager dem og derudover forsøge at spille topcheferne op mod hinanden. Blandet med lidt små ulovligheder og lidt hjælp fra sin sekretær bliver det til god sammenblanding af en fed thriller og gode humoristiske momenter.
Filmen foregår delvist i længere flashbacks og locationerne spænder derfor ligefra Vietnamkrigen, til Øst-Vesttyskland, til krigen i Beirut etc. Dette er led i Nathans beskrivelser af hans forhold (forstå mig ret, red.) til Tom, samtidig med at det er en beskrivelse af Toms oplæring og hans tid i CIA.
Filmen er helt sikkert en af de federe, men det er dog vigtigt at gå ind til den uden en forudintaget forestilling om at få action blandet med en masse spændingsmomenter, for det er absolut ikke tilfældet. Det er netop en af de ting, jeg tror, der får mange kritikere til anse filmen for bare at være "en i rækken".
Det eneste negative, jeg kan stå inde for at sige om filmen, er, at den på et tidspunkt går for langsomt. Efter at man gentagne gange er blevet jaget rundt forskellige steder på kloden, kan filmen i et kort øjeblik godt synes lidt for lang.
Titlen Spygame passer på alle filmens facetter; det er ikke altid, du er med på, hvem der udnytter hvem og på hvilken måde, og rent generelt har filmen et meget gennemført spion-plot.
Ligegyldigt på hvilken måde man vælger at tolke de enkelte momenter af filmen, er ALT en del af et såkaldt SPYGAME.
Kan kun til sidst sige at filmen er absolut seværdig! Glæd Jer!
