Connery

SprutNu.dk

Lad nu være med alt jeres reality pis...

SprutNu.dk
Julen sig nærmer og jeg er stille og roligt ved at komme i rigtig skidt julehumør. Derfor gør det mig ekstrem harm, at modtage en så åbenlys opfordring til at unge mennesker skal drikke sig ekstra stive. Egentlig, hvis jeg skal være helt ærlig, bliver jeg mere harm over deres priser, de er jo helt ude i hampen!

For lige at give dig, som læser, et indblik i, hvad SprutNu.dk selv mener om deres service, kommer her en kort brief fra deres pressemeddelelse...

"For at holde gang i festen kræver det altså kun en telefonopringning eller et enkelt klik med musen.

På SprutNu.dk er der noget for enhver smag. Der er et bredt udvalg af spiritus, øl, vand, chips og cigaretter - alt, hvad der skal bruges til en god fest. SprutNu.dk har også Party-pakker, som er en god blanding af drikkevarer og chips. Her ville vi gerne komme med et interview fra en tilfreds kunde, som har prøvet SprutNu.dk, men de er alle for stive til at lade sig interviewe."


Faktum er, at ikke en eneste har prøvet shoppen, fordi den først åbner d. 3. december 2005. Ydermere skriver folkene bag sitet i deres meddelelse, at det er et helt nyt koncept i Danmark... Ehhh, du hører en forkert lyd fra programmet "Hvem vil være millionær... "

Tidligere har net-kiosken.dk nemlig taget hele markedet i Aalborg.

Manden bag SprutNu.dk er Adam Døllner, som beskrives som: "Kendt fra bl.a. reality programmet Paradise Hotel."

Adam har deltaget i dette års Paradise Hotel og tidligere været med i Temptation Island. Endvidere har han arbejdet som bartender i 6 år på
Det er nogle fantastiske referencer for at drive en "bestil-og-bring-sprut-ud-butik"!

Konceptet holder, lige indtil vi finder ud af, hvad tingene egentlig koster...

"Hvis man vil købe en enkelt flaske sprut, er prisen 299 kr. inklusiv 1½ liter sodavand eller 2 liter juice. Betalingen foregår kontant eller via betalingskort ved modtagelsen."

Et hurtigt regnestykke fortæller mig, at det vil være hurtigere og lettere at ræse ned til den lokale pusher eller tankstation, og til trods for jeg skal forlade festen, få lidt frisk luft, og måske endda få tøsen jeg bager på til at gå med - så synes jeg faktisk det vil være det værd! Det vil højest sandsynligt også gå hurtigere, eftersom det tager op til en hel time før sprutten lander i døren!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce