Connery

Sprogskoleophold

At tage på sprogskole er noget der klart kan anbefales! - Her er en kort gennemgang af min tur til England i juli.

Sprogskoleophold
De fleste danskeres yndlings (års)tid er sommeren, mere præcist juli måned. Når man tænker over det, er det egentlig ikke så mærkeligt - I juli måned har mange fri, man kan nyde det gode vejr, drikke en bunke øl i det fri, grille og vigtigst af alt kigge på de flotte piger i bikini og meget meget mere.

Men sådan troede jeg ikke det skulle gå for mig i år. Her et lille resume af de vigtigste oplevelser på min "ferie". Jeg valgte som nogle af jer ved, at tage 3 uger på sprogskole i Bristol, England. Og som nogle af jer også ved, så er England kendt for deres ulidelig dårlige vejr, samt et folkefærd som ikke topper på skønhedslisten. De rødhåredes paradis.

Det var derfor ikke ligefrem en "ferie" jeg så frem til, men af sted kom jeg da, og det endte med en tur jeg aldrig glemmer - En tur jeg klart kan anbefale!

Rejsen:

Turen blev bestilt igennem InterSprog og kostede ca. 15.000kr for 3 uger. Dette var inkl. returbillet med SAS, intensivt skoleophold (6 timer om dagen), eget værelse hos værtsfamilien(med rengøring), vaskemaskine, samt morgen- og aftensmad.

Familien:

Familien bestod af 4 personer: Mor, far, søn og datter, og var lige fra jeg så dem første gang helt enormt flinke. De behandlede mig som var jeg et familiemedlem, og jeg kunne bare benytte køkkenet når jeg ville (dette indebar en masse frie øl). Og hvis jeg havde problemer (fx med lektier) hjalp de mig.

Men når det kom til spisevaner var de altså ikke helt normale. Rigtige englændere drikker te konstant - Men ikke dem her - de drak ikke andet end vand og øl i weekenden. Derudover var der også en yderst besynderlig vægtfordeling i denne familie. Mor og datter vejede tilsammen mindst 3 gange så meget som far og søn. Men hvordan dette kunne lade sig gøre fandt jeg dog hurtigt fundet ud af.

Disse to - lad os være venlige og sige kvinder - spiste mayonnaise på alt hvad de indtog. Hvordan man finder på at tage dette, efter min mening, afskyelige produkt på pizza såvel som på en ganske almindelig hvidløgssmøreostemad finder jeg ubegribeligt. De første par gange var jeg ved at kaste op, men man vænnede sig til det. Længe leve englændere!

Det skal nævnes at man også kunne bestille et værelse på et college sammen med andre studerende. Jeg valgte kun familien for at få snakket lidt mere engelsk. En beslutning jeg fortrød en smule, da jeg opdagede hvor sjovt de havde det.
ANNONCE
Sprogskoleophold
Skolen:

Skolen var en utrolig flot bygning og kun et kvarters gang fra hvor jeg boede. Desværre var den lige fra start propfyldt med de personer jeg bryder mig mindst om, nemlig engelsklærere. Dette vænnede jeg mig heldigvis til, og blev faktisk glad for flere af dem.

Første dag i skolen gik med flere forskellige former for tests. Tests som efter min mening var uhyggelig svære, men som jeg klarede over alle forventninger. Jeg endte på niveauet "Advanced" selvom jeg selv, og alle andre i Danmark, ville kalde mig for "Beginner". Men jeg blev dog enormt stolt, og selvtilliden skød i vejret.

Som tidligere nævnt gik jeg i skole alle hverdage i 6 timer. De første 2 timer hver dag var grammatik, efterfulgt af 2 timers læsning. De sidste 2 timer hver dag var forskellige for hver dag. Nogle dage snakkede man bare om et bestemt emne og andre dage lærte vi at skrive forskellige former for engelsk. Derudover fik vi også lektier for til hver dag, men det var heldigvis ikke noget der tog mere end 30min pr. dag.

Social Program:

Udover undervisningen arrangerede skolen også et "social program" - Her kunne man deltage i tonsvis af ting hver dag, som alt sammen var utrolig underholdene. Jeg har bowlet, set London og Oxford, spillet fodbold og volleyball, været på boat-trip, været til festival samt danset salsa og været på karaoke- og bøssebar(??, red.).

Det skal nævnes, at jeg aldrig har haft en tone i livet (jeg lytter til musik og intet andet), men på karaokebar skulle jeg. Jeg havde heldigvis hjemmefra planlagt, at jeg bare ville sætte mig i baren sammen med nogle piger. Men efter adskillige fadøl og efter lange diskussioner med flere piger kom jeg op på scenen. Jeg kan dårligt huske det, men jeg skal love jer for at det var pinligt dagen efter.

Som en følge af at jeg ikke har en tone i livet, ligger også min udsædvanlig dårlige dansekunnen. Men nu havde jeg jo gjort mig selv til grin en gang, så hvorfor ikke gøre det igen? - Jeg tilmeldte mig til salsa på den lokale bar sammen med en utrolig sød pige fra Holland.

Jeg tænkte at hvis jeg bare drikker nok, danser jeg sikkert udmærket. Men nej - min normalt usædvanlig dårlige dans blev til en power-elite-super-pinlig-forestilling. Og for at sætte prikken over i"et blev jeg pga. mine 191cm hurtigt spottet af salsa-instruktøren og trukket op på scenen sammen med min partner. Selvom jeg havde drukket en hel del synes ikke det var særlig sjovt, men ud fra alle dem der grinte tror jeg der var andre der gjorde. Det har helt sikkert set underholdene ud!
ANNONCE
Sprogskoleophold
Pigerne:

Min helt store frygt for at rejse til England, var at der kun skulle være engelske piger på skolen. Og som tidligere nævnt har jeg en hvis form for fordomme overfor disse. Men hvad jeg ikke havde tænkt over var, at det er de færreste englændere, der tilmelder sig på en engelsk sprogskole.

Jeg blev i hvert fald positivt overrasket. Det vrimlede med super frække spaniere, italienere, grækere samt flere andre. Der var mere end dobbelt så mange piger som drenge på skolen (endnu en grund til det var enormt pinligt dagen efter salsa og karaoke) så det var ikke så mærkeligt at nogle af dem har haft en form for held ved fødslen.

Desværre hænger intelligens og udseende meget sjældent sammen hos piger, og der skulle derfor en større eftersøgning i gang, efter en pige man også kunne snakke med. Jeg kom jo for at lære engelsk, ikke bare finde en fræk pige - det kan man jo gøre herhjemme.
ANNONCE
Sprogskoleophold
I Byen:

At tage i byen næsten hver aften, var en af grundende til at opholdet, blev en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Jeg fik i alt brugt ca. 4000kr på øl og dette kunne mærkes hver morgen. Men nu er England så djævlens gode til at brygge Ale"s så det bare løber ned.

Desværre er englændere, som jeg efterhånden har sagt flere gange, ikke normale. Hvordan man vedtager ved lov at alle barer skal lukke kl. 23 er mig stadig en gåde. Og da den nærmeste natklub lå utrolig langt væk, blev det kun i weekenderne der blev festet til langt ud på natten. Men når jeg tænker tilbage var det måske meget heldigt, da man jo skulle op kl. 8 næste morgen.
ANNONCE
Sprogskoleophold
At tage på sprogrejse, er derfor en oplevelse jeg gerne vil anbefale alle jer. Både socialt men også fagligt. Jeg har lært en masse engelsk og min selvtillid er røget et godt stykke i vejret. Derudover har jeg fået nogle gode venner og ikke mindst veninder som jeg en gang i den nærmeste fremtid skal besøge. Noget jeg ser meget frem til!

En ting er sikkert, i vil ikke fortryde en sådan rejse! - Selvom jeg i starten langt fra glædede mig, kunne jeg godt have tilbragt flere måneder derover.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce