Spiltest: Resistance: Burning Skies
Er du til invasioner og vanvittige våben, så burde det nye Resistance være i dit søgelys - vi har testet det!
Du er brandmanden Tom Riley og året er 1951. Verden står overfor en kimære-invasion og det er dit job, i samarbejde med din kvindelige partner Elli, at redde verden. Så går det løs!
Historien går på, uden at afsløre for meget, at du bliver kaldt ud til et brændende hus, uvidende om hvad årsagen til branden er. Herfra tager det fart, først med et par af de mindre kimærer og senere nogle større og vildere af slagsen. Jeg oplevede ikke på noget tidspunkt at historien føltes urealistisk eller mærkelig på nogen måde, så det er igen et plus fra min side. Det er vigtigt med en god historie bag spillet.
Det grafiske
Det er utroligt, hvad man har formået at få ned på den ellers så lille skærm, som Vita’en er udstyret med. Uden at det på nogen virker irriterende, har man placeret håndgranater og granater i våbnene, ude i siden af skærmen, som aktiveres ved at trække dem ind på fjenden vha. touchskærmen. I singleplayer er det også lavet sådan at alt opleves i slow-motion, så snart en granat kastes – super lækkert med lidt ekstra tid til at ramme målet præcist.
Styreegenskaber
Jeg har rost det før – og jeg gør det igen. Måden som Vita’en fungerer på er simpelthen fantastisk. En af de vigtige ting med Burning Skies er også, at det er bygget fra bunden specielt til Vita’en, så funktionerne bliver maksimalt udnyttet – noget der sagtens kan mærkes.
Som man langsomt bevæger sig gennem spillets gang, instrueres man grundigt i hvordan de forskelle funktioner og våben skal bruges. Der er sågar en lille spillefilm til hvert våben.
Multiplayer
Til ethvert skydespil hører en multiplayer-del. Burning Skies har også en. Det kan tydeligt mærkes, at der er blevet lagt et rigtigt stort arbejde i singleplayer-delen og selve historien, og knap så meget i multiplayer-delen.
Alle spiltyper
Her bliver du smidt i en pulje med andre deltagere, hvorfra der stemmes om, hvilken spiltype, der skal spilles. Det er primært her man søger hen, hvis man vil være sikker på deltagere nok.
Holdduel
Her foregår det som man kender det. Et hold mod et andet, til alle deltagere på den ene side er udryddet.
Duel
En slags alle-mod-alle, hvor alle er de blodtørstige ”kimærer” og den som har drab flest når runden er færdig, vinder.
Overlevelse
Her deles deltagerne op, så der er færrest kimærer, og flest mennesker. Dør du, bliver du til en kimære. Fidusen er at holde sig i live, og score toppoint.Andet
Løbende bliver der også holdt øje med din score, og den havner på en international topliste. Ikke noget jeg fik brug for, men altid rart at have.Du opnår løbende Trophies, bedre kendt som Achievements, hvor du kan konkurrere med vennerne om at have flest. En social ting som efterhånden er blevet populær, men som jeg ikke finder nyttig.
Du kan selvfølgelig vælge de forskellige sværhedsgrader, og i Burning Skies har vi at gøre med Moderat, Standard, Svær og Vanvittig. Jeg gennemførte spillet på Standard og følte at udfordringen var rimelig. Der opstod tit et par steder hvor jeg skulle starte forfra og lære af mine fejl.
I forlængelse med det, kan jeg også nævne den måde som bosserne skal dræbes på. Det kan ofte tage lang tid lige at finde ud af hvordan en boss skal rammes og med hvad. Her kunne der måske godt gives en smule hjælp.
Prisen er ikke til at komme uden om, og skal du ud og erhverve dig singleplayer-delen, skal du af med hele kr. 333,-. Derudover skal du betale kr. 74,96 for at kunne spille multiplayer-delen.
Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med spillet og har helt bestemt nydt det hele vejen igennem. Jeg har ikke oplevet specifikke ting som direkte har irriteret mig, og det har bestemt gavnet til spiloplevelsen.
