Connery

Spilnyheder Oktober

Højsæsonen for spil er ved at være oppe over. Oktober har bragt en masse spændende nyheder og spil til os, så uden videre snak: Oktobers højdepunkter.

Spilnyheder Oktober

Fifa 13 blev smidt i hovedet på os i sidste måned, og der er rigtig mange fodboldglade mænd, der har siddet fastklæbet til skærmen lige siden. Åbenbart så meget at det har været skyld i 12% af alle par, der er gået fra hinanden i England den sidste måned. FIFA 13 er årets bedst sælgende spiltitel indtil videre, og det bliver spændende at se hvilket andet spil, der kan tage kampen op. Hvis du endnu ikke har bestemt dig for om du vil gå fra FIFA 12 til det nye, kan du læse vores anmeldelse her.

Oktober var også måneden, hvor det er blevet muligt at lære at spille guitar mens man gamer. Med lanceringen af Rocksmith, er vi gået fra at spille på controllere, der ligner instrumenter, til at bruge rigtige instrumenter, der fungerer som controllere - det er da innovation. Det bliver spændende at se, hvor udviklingen trækker hen i den genre. Vi har selv testet Rocksmith, hvordan det gik, kan du læse her.

Vi har også haft et nærmere kig på Dishonored, der indtil videre tegner til at være et af årets fedeste spil. Bag Dishonored står spiludviklerne Bethesda, der blandt andet er kendt for Fallout-serien, og Elder Scrolls-serien; med Skyrim, der ifølge undertegnede var sidste års bedste udgivelse.

Halo 4

Halo 4 er det dyreste spil Microsoft nogensinde har lavet, det har chefen for Microsoft Games udtalt til en amerikansk spilside. Han anslår desuden Halo-serien til at være omkring 3 milliarder dollars værd sammenlagt - vildt! Halo 4 udkommer 6. november.
ANNONCE
Unfinished Swan - Grafitti amok! - Spilnyheder Oktober Unfinished Swan - Grafitti amok!

Playstation nyt

Playstations PS Store har fået et redesign, der har gjort overblikket over det nyeste og bedste indhold endnu mere overskueligt. Der er nu introduceret en søgefunktion, der gør det nemt at finde det man leder efter. I det hele taget har PS haft god vind i sejlene med deres butik, og de billige minigames vinder større andel og gør det sjovt at være en mindre spiludvikler.

Killzone HD ramte PS Store 24. oktober. Det nu 8 år gamle spil er blevet frisket op til HD, og er nu tilgængeligt sammen med Killzone 2 og 3, i Killzone Trilogy. Spillene er stadig en gennemspilning værd, især hvis du er til futuristiske shooterspil.


Den grimme ælling...

En lille perle der er kommet her i oktober, er det meget anderledes "The Unfinished Swan". Spillet adskiller sig fra alle mulige andre puzzle platformere ved at man starter med en hel hvid skærm. Det eneste udstyr man har, er muligheden for at kaste med malingsklatter, og på den måde har mulighed for at identificere banen omkring en, og det er næsten nemmere at fange konceptet hvis man lige tjekker videoen ud. Spillet er meget anderledes end hvad man ellers har set, og det kan gennemspilles på et par timer.
ANNONCE
Deluxe Professional Edition... - Spilnyheder Oktober Deluxe Professional Edition...

Agent 47

IO Interactive, folkene bag Hitman Absolution, har haft travlt med at frigive materiale for at skabe hype omkring det meget ventede spil.
Samlerudgaven af Absolution; Deluxe Professional Edition, kommer til at indeholde en 25 cm høj legetøjsfigur af Hitman, en 72 siders hardcover artbook, en 'bag-om-Hitman' DVD og en downloadpakke til spillet, der hedder Agency Gun pack. 
Hitman Absolution udkommer 20. November.
"Introducing the kill" er en video, der viser et stort udvalg af alle de måder man kan være en kreativ lejemorder på i det nye spil.
ANNONCE

Assasins Creed slår rekorder.

Assasins Creed er begyndt at arbejde på en film, og det er blevet bekræftet, at Michael Fassbender, skuespilleren der blandt andet er kendt fra Inglorious Basterds og Prometheus, har en vigtig rolle i den kommende film.
Assasin's Creed 3, der har udgivelse 31. oktober, har slået Ubisofts Pre-order rekorder, og har slået tidligere rekord med 180%.
I følgende video kan du se historien om Connor, der har hovedrollen i AC3 - Exciting stuff!
ANNONCE
Det bringer os til enden af Oktobers spilnyheder. Hvis du har nogle spil eller platforme du mener vi burde kigge nærmere på, skal du være mere end velkommen til at smide en kommentar.
Del

Seneste nyt

Annonce