Spillet En scorebibel af Neil Strauss
Scor, slap af! Scor, slap af!
At score, er ikke bare at score.
Når man som 21-årig sidder i sin ungdomshybel og ikke har fået sex i månedsvis, må man ty til ekstremerne. Derfor sidder jeg nu med den, efter sigende, bedste scorebibel af dem alle: "Spillet" af Neil Strauss.
De sidste par dage har jeg været begravet i den og må indrømme, at den giver en fornyet lyst til at tage i byen - bare for at score.
Vær ikke som de andre
I bogen, som fylder ikke mindre end 460 sider, følger vi forfatterens tur fra FGF (Frustreret GennemsnitsFæ) til scorekunstner. Side for side dykker man som læser længere og længere ned i en bizar verdensomspændende undergrundsverden af unge mænd, som har gjort det til en livsstil at score.
Man bliver som læser belært om, hvad man skal gøre - og ikke gøre - hvis man vil score på gader og stræder. Hvis du forventer et opslagsværk i scorekunstens regler, er "Spillet" ikke noget for dig. Bogen er skrevet skønlitterært og er altså en lang fortælling om, hvordan Neil Strauss blev scorekunstner. Men fat mod - der er en bunke gode råd for hver side, man læser. Jeg har for eksempel præsteret at sidde en tirsdag aften og fået en enorm lyst til at gå i byen - bare for at prøve om trickene i virkeligheden virker.
3-sekundersreglen
At score er ikke at kaste sig i grams på tilfældige Crazy Daisy-gæster. Det er et spil. Et spil, hvor scorekunstneren afprøver sine bedste replikker på en pige, han gerne vil score. Der er ingen decideret guide til, hvordan en sød skønjomfru føres fra dansegulvet til en seng på Hilton Hotel, men en række rettesnore. Blandt andet "3-sekundersreglen". En af de første ting, man lærer i Scorebiblen er netop denne regel: Hvis du har udset dig et hunkønsvæsen, skal du aldrig kigge på hende mere end 3 sekunder, før du tager kontakt til hende. Det vil gøre hende utilpas.
Tryl for Helvede!
Som scorekunstner er det, ifølge forfatteren, vigtigt at kunne nogle tricks. Du kan derfor ikke bare bladre bogen igennem på en eftermiddag, gå i byen om aftenen og regne med, at alt, hvad du har læst dig til, virker. Selvom forslagene til scoretricks primært er i verbale vendinger, er det også godt at kunne lidt ekstra. For eksempel at bøje en ske ved tankens kraft, kunne tankelæse eller noget andet i den dur. Det er nok et af de eneste minusser ved bogen - at det ikke er alt, der kan klares uden at hive tegnedrengen frem.
Men kan du leve med at smide 3.000 kr. efter et "lær at bøje en ske"-kursus og nogle nye klude, er bogen fantastisk. Der er mange små anekdoter i bogen, og der bliver fortalt en del ting om scorekunst, som man ellers ikke tænker over (men som tøsepigebørnene gør). For eksempel det med 3-sekundersreglen. Det er også godt at lade som om, man ikke ser den pige, man i sandhed gerne vil score. Det vil gøre hende nysgerrig.
"Jamen virker det?"
Du sidder måske og tænker, om det virker at læse en 460 siders bog skrevet af en musikskribent
Fra Rolling Stone Magazine. Jeg må med skam indrømme, at jeg endnu ikke har prøvet trickene i byen. Men det virker blandt andet i Bahne. Okay - vi havde ikke sex. Men der var kemi. Så læs bogen og prøv selv. Det er faktisk ret skægt.
Jeg vil ikke komme med flere tips og tricks. Læs bogen! Den er en god scoreparlør og der er timevis af underholdning (selv hvis du ikke skal score!).
Vi ses på Baresso i færd med at score lamsebamser!
Bogen er udgivet i Danmark på Bazars Forlag og kan købes her for sølle 214 kr. (plus porto).
Når man som 21-årig sidder i sin ungdomshybel og ikke har fået sex i månedsvis, må man ty til ekstremerne. Derfor sidder jeg nu med den, efter sigende, bedste scorebibel af dem alle: "Spillet" af Neil Strauss.
De sidste par dage har jeg været begravet i den og må indrømme, at den giver en fornyet lyst til at tage i byen - bare for at score.
Vær ikke som de andre
I bogen, som fylder ikke mindre end 460 sider, følger vi forfatterens tur fra FGF (Frustreret GennemsnitsFæ) til scorekunstner. Side for side dykker man som læser længere og længere ned i en bizar verdensomspændende undergrundsverden af unge mænd, som har gjort det til en livsstil at score.
Man bliver som læser belært om, hvad man skal gøre - og ikke gøre - hvis man vil score på gader og stræder. Hvis du forventer et opslagsværk i scorekunstens regler, er "Spillet" ikke noget for dig. Bogen er skrevet skønlitterært og er altså en lang fortælling om, hvordan Neil Strauss blev scorekunstner. Men fat mod - der er en bunke gode råd for hver side, man læser. Jeg har for eksempel præsteret at sidde en tirsdag aften og fået en enorm lyst til at gå i byen - bare for at prøve om trickene i virkeligheden virker.
3-sekundersreglen
At score er ikke at kaste sig i grams på tilfældige Crazy Daisy-gæster. Det er et spil. Et spil, hvor scorekunstneren afprøver sine bedste replikker på en pige, han gerne vil score. Der er ingen decideret guide til, hvordan en sød skønjomfru føres fra dansegulvet til en seng på Hilton Hotel, men en række rettesnore. Blandt andet "3-sekundersreglen". En af de første ting, man lærer i Scorebiblen er netop denne regel: Hvis du har udset dig et hunkønsvæsen, skal du aldrig kigge på hende mere end 3 sekunder, før du tager kontakt til hende. Det vil gøre hende utilpas.
Tryl for Helvede!
Som scorekunstner er det, ifølge forfatteren, vigtigt at kunne nogle tricks. Du kan derfor ikke bare bladre bogen igennem på en eftermiddag, gå i byen om aftenen og regne med, at alt, hvad du har læst dig til, virker. Selvom forslagene til scoretricks primært er i verbale vendinger, er det også godt at kunne lidt ekstra. For eksempel at bøje en ske ved tankens kraft, kunne tankelæse eller noget andet i den dur. Det er nok et af de eneste minusser ved bogen - at det ikke er alt, der kan klares uden at hive tegnedrengen frem.
Men kan du leve med at smide 3.000 kr. efter et "lær at bøje en ske"-kursus og nogle nye klude, er bogen fantastisk. Der er mange små anekdoter i bogen, og der bliver fortalt en del ting om scorekunst, som man ellers ikke tænker over (men som tøsepigebørnene gør). For eksempel det med 3-sekundersreglen. Det er også godt at lade som om, man ikke ser den pige, man i sandhed gerne vil score. Det vil gøre hende nysgerrig.
"Jamen virker det?"
Du sidder måske og tænker, om det virker at læse en 460 siders bog skrevet af en musikskribent
Fra Rolling Stone Magazine. Jeg må med skam indrømme, at jeg endnu ikke har prøvet trickene i byen. Men det virker blandt andet i Bahne. Okay - vi havde ikke sex. Men der var kemi. Så læs bogen og prøv selv. Det er faktisk ret skægt.
Jeg vil ikke komme med flere tips og tricks. Læs bogen! Den er en god scoreparlør og der er timevis af underholdning (selv hvis du ikke skal score!).
Vi ses på Baresso i færd med at score lamsebamser!
Bogen er udgivet i Danmark på Bazars Forlag og kan købes her for sølle 214 kr. (plus porto).
