Connery

Spillenes sværhedsgrad Vol. 1

Er computerspil i dag blevet for nemme?

I en ny artikel på Tomshardware diskuterer skribenten Mark Raby om nutidens spil er blevet alt for nemme. Han starter med at opridse spilhistoriens begyndelse, hvor arkadeagtige spil, var designet så kun meget få kunne nå langt, og i det hele taget gennemføre dem. Mere end ofte blev spilleren mødt med den berygtede "Game over" besked.
ANNONCE
Spillenes sværhedsgrad Vol. 1
Han beskriver spillerens mulighed for at gemme ved checkpoints eller når det ønskes, som en af de faktorer der har gjort spillene nemmere. Det lader ganske enkelt en begå fejl, som man derefter kan rette op på i næste forsøg. Dermed kan alle gennemføre spillene meget nemmere, og dette fjerner glæden ved at have gennemført et ellers meget svært spil. Klassiske platformspil lod eksempelvis ikke brugeren gemme undervejs, men sendte dig tilbage til nul, når man mistede sidste liv. Game over!

"But as games have become more complex, game designers have started wanting everyone who plays their games to get to see everything they put into it. This in turn has resulted in a generation of games that are easier to conquer. In spite of the rapid growth in technology and the ability to make games more intricate, game have become fundamentally less challenging than they were 20 years ago", siger Raby.

Rubys argument bygger i høj grad på, at spildesignerne vil lade alle spillere være med, og dermed gør spillet for nemt for den hårde kerne af gamere. Han er eksempelvis skuffet over, at Boss kampe i slutningen af spillene er blevet for nemme, og at den afgørende duel ikke adskiller sig markant fra alle andre møder med fjenden i spillene.

Har han ret?

At spil er blevet nemmere vil jeg give artiklen ret i. Personligt har jeg gennemført flere nye spil end af de mere klassiske, men jeg finder dog også kritikken noget ubegrundet. Af de sidste fire spil jeg har gennemført, MDK 2, Serious Sam 1, Doom 3 og Oddworld: Stranger"s Wrath, er jeg blevet rigeligt udfordret i de afsluttende Boss dueller, hvor hvert spils Boss har krævet mange forsøg, før jeg gennemførte. Alle disse Boss figurer adskilte sig væsentligt fra andre karakterer i spillene, både i udformning, størrelse og våbenarsenal. Alle spillene tillader at gemme til hver en tid, så på den måde er man dog godt hjulpet.

Men måske skal problemet ses fra en helt anden vinkel. De fleste nye computerspil koster i dag mellem 400 og 500 kr., og de færreste smider deres penge efter et spil de på forhånd har hørt skulle være meget svært at gennemføre. Når jeg vurderer et spil, ser jeg bl.a. på om det er realistisk at gennemføre, og om der er en hvis mangfoldighed i spillets indhold. Det kan jeg ikke sige gælder for et meget svært spil, da jeg vil miste tålmodigheden tidligt, og opgive spillet. Hvis Mark Ruby, eller enhver anden, ønsker højere sværhedsgrad, er der i de fleste spil altid den frihed, at man lader være med at gemme. Men hvem kan holde sig fra at gøre det?

De fleste af mine personlige hade-spil er dem jeg har fundet for svære, eller dem der ikke lod mig gemme, når jeg ønskede det. Der er også en underlig kategori af spil, hvor de egentlig var ret udfordrende, men alligevel hurtigt gennemført. Her står Max Payne som et pragteksempel. Godt spil, men gennemført på lidt over 10 timer. Et spil som dette viser, at Mark Rabys artikel ikke er helt ved siden af, men et endegyldigt svar findes ikke.
ANNONCE
Spillenes sværhedsgrad Vol. 1
Men hvordan forener man det faktum, at hovedparten af spilkøbere i dag er "casual gamers" med et relativt afslappet forhold til spil, mens der samtidig sidder meget erfarne spillere og køber de samme spil? En af disse grupper er dømt til at blive skuffet. Spildesignerne forsøger trods alt at tjene penge på deres dyrt udviklede spil, og så ser de jo på det største kundesegment. Måske vil markedet deles i to skarpt opdelte lejre, hvor hver gruppe har sine spil, eller også vil den ene gruppe forsvinde med tiden. Det vil tiden vise.

Hvad var det sidste spil du gennemførte, og var det for nemt?

Baggrundsviden på Tomshardware.com: Are Games Getting Easier?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce