Det er ikke hver dag, en af filmhistoriens største instruktører indrømmer, at en anden gjorde jobbet bedre. Men det er præcis, hvad Steven Spielberg nu gør, når snakken falder på Interstellar.
Den ikoniske sci-fi-film fra 2014, instrueret af Christopher Nolan, var nemlig oprindeligt tiltænkt Spielberg. Og han var faktisk dybt inde over projektet i en længere periode, før han valgte at trække sig.
Et projekt der aldrig helt landede
Spielberg arbejdede på Interstellar i omkring et år. Projektet blev bragt til ham af den anerkendte fysiker Kip Thorne sammen med producer Lynda Obst, og det fangede hurtigt hans interesse.
Han brugte tid på at dykke ned i den videnskabelige del af historien, blandt andet ved at besøge NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Californien, hvor han talte med forskere og ingeniører.
Men noget manglede.
På trods af flere manuskriptudkast – skrevet af Jonathan Nolan – føltes projektet aldrig helt rigtigt. Spielberg beskriver det selv som noget, der “ikke satte sig fast”.
Læs også:
Nolan overtager – og resten er historie
Det var faktisk Jonathan Nolan selv, der pegede på sin bror som den oplagte afløser, hvis Spielberg valgte at gå videre.
Og det gik hurtigt.
Så snart Spielberg trak sig, hoppede Christopher Nolan på projektet – nærmest med det samme. Resten udviklede sig til en af de mest ambitiøse og diskuterede sci-fi-film i moderne tid.
Med Matthew McConaughey i front, en tung følelsesmæssig kerne og en visuel stil, der satte nye standarder for rumfilm, cementerede Interstellar sin plads som en moderne klassiker.
Spielberg: “Han gjorde det bedre”
Det mest interessante er dog Spielbergs egen vurdering i dag.
Han lægger ikke skjul på, at Nolan var det rigtige valg:
Ifølge Spielberg blev Interstellar ganske enkelt en bedre film i Nolans hænder, end den ville have været i hans egne.
Det er en ret vild indrømmelse, når den kommer fra manden bag alt fra Jurassic Park til Schindler’s List.
Nolans tilgang: Følelser først
Christopher Nolan har selv tidligere talt om, hvad der trak ham ind i projektet. Hvor mange forbinder ham med kølige, tekniske film, var det netop det modsatte, der fangede ham her.
Historien om familie, tid og menneskelighed blev kernen.
Det var også derfor, filmen – trods sin tunge videnskabelige ramme – endte med at være lige så meget en følelsesmæssig rejse som en rumrejse.
Et “what if” i filmhistorien
Tanken om en Spielberg-version af Interstellar er svær ikke at lege med. Hvordan ville filmen have set ud med hans mere klassiske fortællestil og varme tilgang til karakterer?
Men ifølge Spielberg selv er det et spørgsmål, der ikke rigtig er værd at dvæle ved.
For i sidste ende ramte filmen præcis det, den skulle – bare med en anden mand i instruktørstolen.
Læs også: