Spider-Man II
Flottere, federe og en klar forbedring!
For to år siden kom den første Spider-Man film, en film i rækken af mange heltefilmatiseringer, som har præget biograferne de seneste år. Mens film som Daredevil (Ben Affleck, Colin Farrell, Jennifer Garner) og Hulk (Eric Bana, Jennifer Connelly) ikke helt fik henrykket folk så meget som de kunne, har andre holdt vand, f.eks. de to Blade film, der har en stor tilhængerskare, og det er nok for at tilfredsstille masserne, at man derfor er ved at lægge sidste hånd på en tredje film i rækken, Blade III: Trinity.
Den første Spider-Man var såmænd okay, havde de rigtige navne til at gøre den interessant: det "nye" navn, Tobey Maguire som Peter Parker/Spider-Man, Willem Dafoe som superskurken Dr. Harry Osborn/Green Goblin, den dejlige Kirsten Dunst som Mary Jane, pigen, som Parker er ulykkeligt forelsket i, og Parkers ven, Harry Osborn, søn af Dr. Osborn. Spider-Man klarede problemerne med Osborn, reddede Mary Jane og fik Harry på nakken, fordi Spider-Man affærdigede hans far.
I Spider-Man II kommer vi tilbage i universet et par år senere. Peter Parker har fortsat sit liv som Peter Parker halvdelen af tiden, og Spider-Man resten. Dette har påvirket ham en del, så det ikke helt går så godt hverken med studierne eller det sociale liv. Mary Jane er flyttet til storbyen, hvor hun nu er et stort navn, og Harry har overtaget sin fars arbejde i det kæmpestore firma, OsCorp. Under overfladen er der flere ting, der venter på at blive afklaret, og bedre bliver det ikke da Dr. Otto Octavius (spillet af Alfred Molina, Chocolat, Identity) skal fremvise sit nyeste projekt, der skal gøre fusion af menneske og maskine muligt! Desværre sker der noget uventet (sjovt nok), og Dr. Octavius' hjerne overtages af de elektroniske dele, han har "fusioneret" med. Dette bringer naturligvis fanden løs i laksegade, og den gode Spider-Man får sin sag for. Samtidigt med dette, bryder de gamle sår op mellem ham og Mary Jane, ham og Harry, men også ham og tante Mary - Peter føler fortsat skyld for, at hans Onkel Ben døde i den første film.
Denne gang er der en klart bedre historie i Spider-Man. Dejligt at se, at alle de overlevende personer fra den første film har sagt ja til at medvirke igen. Personerne virker i to'eren mere udviklede, en figur som Harry Osborn er klart bedre fremstillet i denne film, hvor man virkelig kan føle med hans bitre had mod Spider-Man. Alfred Molina som Dr. Octavius er et rigtigt godt valg - han er nemlig noget buttet, og han ligner en rigtig videnskabsmand, både med og uden de ekstra arbejde! Maguire er god til at spille antihelten Parker, og man føler med hans dilemmaer omkring hvorvidt han skal bare være Parker, eller om han skal være Spider-Man. Kirsten Dunst er heldigvis lige så dejlig i denne film, og hendes tilstedeværelse i filmen er helt klart ganske god.
Historien virker mere vellykket denne gang, men som det har været tilfældet med andre film, f.eks. X-Men, er det svært at fremstille karaktererne i en film, og så samtidigt gøre den god, for X-Men 2 er i mange øjne - mine inklusiv - bedre end den første. Spider-Man II er også bedre end den første. Man har fået lagt sig lidt mere fast på hvordan Spidey skal se ud, og computergrafikken, der har lavet ham, er faktisk okay - den gør ham til en slags tegnefilmsfigur, og det er okay, når nu figuren er fra en tegneserie. Læg i øvrigt mærke til en sjov lille birolle fra Evil Dead stjernen Bruce Campbell, og så skal du glæde dig til at se Spider-Man i elevator!
Konklusionen er, at man sagtens kan gå ind, og se Spider-Man II - uanset om man kunne lide den første eller ej. Efter min mening er den en klar forbedring af Spideruniverset, og derfor får den, som skrevet ovenfor!
Den første Spider-Man var såmænd okay, havde de rigtige navne til at gøre den interessant: det "nye" navn, Tobey Maguire som Peter Parker/Spider-Man, Willem Dafoe som superskurken Dr. Harry Osborn/Green Goblin, den dejlige Kirsten Dunst som Mary Jane, pigen, som Parker er ulykkeligt forelsket i, og Parkers ven, Harry Osborn, søn af Dr. Osborn. Spider-Man klarede problemerne med Osborn, reddede Mary Jane og fik Harry på nakken, fordi Spider-Man affærdigede hans far.
I Spider-Man II kommer vi tilbage i universet et par år senere. Peter Parker har fortsat sit liv som Peter Parker halvdelen af tiden, og Spider-Man resten. Dette har påvirket ham en del, så det ikke helt går så godt hverken med studierne eller det sociale liv. Mary Jane er flyttet til storbyen, hvor hun nu er et stort navn, og Harry har overtaget sin fars arbejde i det kæmpestore firma, OsCorp. Under overfladen er der flere ting, der venter på at blive afklaret, og bedre bliver det ikke da Dr. Otto Octavius (spillet af Alfred Molina, Chocolat, Identity) skal fremvise sit nyeste projekt, der skal gøre fusion af menneske og maskine muligt! Desværre sker der noget uventet (sjovt nok), og Dr. Octavius' hjerne overtages af de elektroniske dele, han har "fusioneret" med. Dette bringer naturligvis fanden løs i laksegade, og den gode Spider-Man får sin sag for. Samtidigt med dette, bryder de gamle sår op mellem ham og Mary Jane, ham og Harry, men også ham og tante Mary - Peter føler fortsat skyld for, at hans Onkel Ben døde i den første film.
Denne gang er der en klart bedre historie i Spider-Man. Dejligt at se, at alle de overlevende personer fra den første film har sagt ja til at medvirke igen. Personerne virker i to'eren mere udviklede, en figur som Harry Osborn er klart bedre fremstillet i denne film, hvor man virkelig kan føle med hans bitre had mod Spider-Man. Alfred Molina som Dr. Octavius er et rigtigt godt valg - han er nemlig noget buttet, og han ligner en rigtig videnskabsmand, både med og uden de ekstra arbejde! Maguire er god til at spille antihelten Parker, og man føler med hans dilemmaer omkring hvorvidt han skal bare være Parker, eller om han skal være Spider-Man. Kirsten Dunst er heldigvis lige så dejlig i denne film, og hendes tilstedeværelse i filmen er helt klart ganske god.
Historien virker mere vellykket denne gang, men som det har været tilfældet med andre film, f.eks. X-Men, er det svært at fremstille karaktererne i en film, og så samtidigt gøre den god, for X-Men 2 er i mange øjne - mine inklusiv - bedre end den første. Spider-Man II er også bedre end den første. Man har fået lagt sig lidt mere fast på hvordan Spidey skal se ud, og computergrafikken, der har lavet ham, er faktisk okay - den gør ham til en slags tegnefilmsfigur, og det er okay, når nu figuren er fra en tegneserie. Læg i øvrigt mærke til en sjov lille birolle fra Evil Dead stjernen Bruce Campbell, og så skal du glæde dig til at se Spider-Man i elevator!
Konklusionen er, at man sagtens kan gå ind, og se Spider-Man II - uanset om man kunne lide den første eller ej. Efter min mening er den en klar forbedring af Spideruniverset, og derfor får den, som skrevet ovenfor!
