Special Air Service
SAS? Nåeh.. Scandinavian Airline System! Niksen du. Det står for Special Air Service. Her kommer historien om hvordan det begyndte!
Grunden til at man oprettede SAS, skal ses i lyset af den pinlige britiske tilbagetrækning fra Dunkirk/Dunquerque i sommeren 1940, men denne historiske analyse vælger vi at springe let og elefant hen over og fokuserer i stedet på SAS.
Den britiske hær var, naturligt nok ganske optaget af at forsvare sig mod en eventuel tysk invasion og derfor skulle der ikke meget til at overtale Winston Churchill til at godkende oprettelsen af en specialstyrke, der kunne planlægge og gennemføre små operationer bag fjendens liner.
Den første enhed der fik navnet "SAS" var Nr.2 Commando, der i november 1940 var blevet uddannet i faldskærmsudspring, så deres officielle navn blev til Nr.11 Special Air Service Bataljon. De fik nr. 11, så tyskerne troede at man rådede over mange flere luftbårne styrker end man rent faktisk gjorde.
Der strides i lærde kredse om, hvorvidt denne enhed faktisk var de første, der rent faktisk udførte et operativt faldskærmsspring, men fakta er at 11. SAS, X Kompagni udførte et faldskærmsspring i forbindelse med et angreb i Tragino i Italien.
I juni 1940 meldte en ung løjtnant ved navn David Sterling sig til Nr.8 Commando og denne enhed blev lagt sammen med andre lignende enheder til Special Boat Section, men enheden var så stor at der blev brugt uforholdsmæssig meget tid på logistik, så David Stirling overtalte sin chef til at lade ham forsøge sig færre folk og med faldskærme som transportmiddel.
Det gik desværre ikke så godt for David Stirling, der landede forkert under et træningsspring og røg på sygehuset med en rygskade. Her måtte han så ligge i 2 måneder, men han spildte ikke tiden. Han udarbejdede det der skulle blive fundamentet for det SAS vi kender i dag.
Han mente at man med forholdsvis små enheder, kunne opnå samme eller bedre resultater, som de commando enheder der bestod af 200 mand. Stirlings idé var derfor at lade en mindre gruppe springe ned bag fjendens linier i faldskærm, for således at bevare overraskelsesmomentet under angrebet og derefter blive samlet op på landjorden af støtteenheder.
Stirling forelagde sine nedskrevne ideer for stabschef General Major Neil Ritchie, der var meget imponeret og sendte det videre i systemet, hvilket resulterede i at David Stirling blev udpeget som chef for 60 menige og 6 officerer. Enheden fik navnet "L-delingen" under Special Air Service Brigade.
Første (uofficielle) mission , bestod i at lejrens telte, der alle var gamle og slidte og udgjorde beboelsen blev skiftet ud. Efter hurtigt rekognoscering, fandt man ud af at der på samme kaserne lå en New Zealandsk enhed med nye, flotte telte. Om natten "angreb" SAS den New Zealandske lejr og dagen efter var SAS de stolte indehavere af nogle meget flotte telte.
De første aktioner var ikke alle lige vellykkede, men som krigen mod aksemagterne i Nordafrika skred frem, lykkedes det SAS at skabe sig et rygte som uhyre professionelle og farlige soldater.
Tyskerne oprettede endda specielle enheder der udelukkende havde til opgave at forfølge SAS, efter et af de mange angreb på tyskernes luftbaser i Nordafrika. SAS var så succesfulde at de på 2 uger ødelagde over 100 fly, hvilket ville tage Royal Air Force flere måneder, og SAS gjorde det med kun 21 mand!
Efter 2.verdenskrig hører vi ikke meget til SAS, der dog var på Malaya halvøen under urolighederne der varede ca. fra 1948 til 1960, og det var under denne konflikt at 22. SAS blev dannet. I samme periode måtte det britiske imperium træde til og hjælpe det overvejende pro britiske Oman, der var blevet hærget af oprørere, der havde erobret områderne Abu Dhabi og Muscat.
Fra 1963 til 1966 måtte SAS igen i ilden, da Indonesien truede dannelsen af den britisk støttede Malaysiske Føderation og SAS blev sendt til Borneo. Men det var ikke i det fjerne østen og i sin elskede ørken, at SAS fik sin renæssance.
Tidligt om morgenen den 30. april 1980 tog seks bevæbnede terrorister, 26 gidsler på den iranske ambassade i London. 5.maj fik operation "Nimrod", grønt lys og 25 mand fra SAS, var klar til at befri gidslerne.
Desværre havde terroristerne allerede ventet længe nok, syntes de, så ambassadens pressechef blev henrettet og smidt ud på gaden. Kl. 19.07 overdrager politiet myndigheden til SAS, der under ledelse af Oberstløjtnant Michael Rose, indleder angrebet på ambassaden kl. 19.20.
Stewe Crawford beretter i sin bog "Elitestyrken SAS": På en given kommando lidt efter kl. 19.20 firede tre hold på fire mand sig ud over tagkanten og stormede gennem vinduerne på anden og tredje sal, mens det fjerde hold sprængte hul i ovenlysvinduet og sprang ned for at rydde tagetagen.
Samtidig kravlede folk fra blåt hold over på balkonen på første sal fra de tilstødende bygninger og anbragte sprængladninger omkring de store ruder, der var lavet af skudsikkert glas... Mindst 24 sortklædte soldater iført skudsikre veste og bevæbnet med HK-MP5 maskinpistoler, trængte på få øjeblikke ind i bygningen og dannede en ring rundt om den"
5 af de 6 terrorister blev dræbt og den sidste blev pågrebet da han forsøgte at snige sig ud med gidslerne. Hvad SAS ikke vidste, var at hele aktionen var blevet filmet af pressefolk, der havde haft held til at få smuglet kameraer ind på området.
Nu blev det ellers så diskrete SAS, udsat for en mediebevågenhed der har varet i snart 25 år. Senest har Andy "McNab" og Chris "Ryan", beskrevet hvorledes deres patrulje under golfkrigen, Bravo To Nul, forløb, ligesom Peter Ratcliffe's bog "Stormens øje" også handler om golfkrigen. Jeg vil kraftigt anbefale at vælger man at læse "McNab" og "Ryan"'s bøger, skal man også læse Ratcliffes, da han gennemhuller mange af påstandene i de to andres bøger.
....og SAS står stadig for Special Air Service!!
Den britiske hær var, naturligt nok ganske optaget af at forsvare sig mod en eventuel tysk invasion og derfor skulle der ikke meget til at overtale Winston Churchill til at godkende oprettelsen af en specialstyrke, der kunne planlægge og gennemføre små operationer bag fjendens liner.
Den første enhed der fik navnet "SAS" var Nr.2 Commando, der i november 1940 var blevet uddannet i faldskærmsudspring, så deres officielle navn blev til Nr.11 Special Air Service Bataljon. De fik nr. 11, så tyskerne troede at man rådede over mange flere luftbårne styrker end man rent faktisk gjorde.
Der strides i lærde kredse om, hvorvidt denne enhed faktisk var de første, der rent faktisk udførte et operativt faldskærmsspring, men fakta er at 11. SAS, X Kompagni udførte et faldskærmsspring i forbindelse med et angreb i Tragino i Italien.
I juni 1940 meldte en ung løjtnant ved navn David Sterling sig til Nr.8 Commando og denne enhed blev lagt sammen med andre lignende enheder til Special Boat Section, men enheden var så stor at der blev brugt uforholdsmæssig meget tid på logistik, så David Stirling overtalte sin chef til at lade ham forsøge sig færre folk og med faldskærme som transportmiddel.
Det gik desværre ikke så godt for David Stirling, der landede forkert under et træningsspring og røg på sygehuset med en rygskade. Her måtte han så ligge i 2 måneder, men han spildte ikke tiden. Han udarbejdede det der skulle blive fundamentet for det SAS vi kender i dag.
Han mente at man med forholdsvis små enheder, kunne opnå samme eller bedre resultater, som de commando enheder der bestod af 200 mand. Stirlings idé var derfor at lade en mindre gruppe springe ned bag fjendens linier i faldskærm, for således at bevare overraskelsesmomentet under angrebet og derefter blive samlet op på landjorden af støtteenheder.
Stirling forelagde sine nedskrevne ideer for stabschef General Major Neil Ritchie, der var meget imponeret og sendte det videre i systemet, hvilket resulterede i at David Stirling blev udpeget som chef for 60 menige og 6 officerer. Enheden fik navnet "L-delingen" under Special Air Service Brigade.
Første (uofficielle) mission , bestod i at lejrens telte, der alle var gamle og slidte og udgjorde beboelsen blev skiftet ud. Efter hurtigt rekognoscering, fandt man ud af at der på samme kaserne lå en New Zealandsk enhed med nye, flotte telte. Om natten "angreb" SAS den New Zealandske lejr og dagen efter var SAS de stolte indehavere af nogle meget flotte telte.
De første aktioner var ikke alle lige vellykkede, men som krigen mod aksemagterne i Nordafrika skred frem, lykkedes det SAS at skabe sig et rygte som uhyre professionelle og farlige soldater.
Tyskerne oprettede endda specielle enheder der udelukkende havde til opgave at forfølge SAS, efter et af de mange angreb på tyskernes luftbaser i Nordafrika. SAS var så succesfulde at de på 2 uger ødelagde over 100 fly, hvilket ville tage Royal Air Force flere måneder, og SAS gjorde det med kun 21 mand!
Efter 2.verdenskrig hører vi ikke meget til SAS, der dog var på Malaya halvøen under urolighederne der varede ca. fra 1948 til 1960, og det var under denne konflikt at 22. SAS blev dannet. I samme periode måtte det britiske imperium træde til og hjælpe det overvejende pro britiske Oman, der var blevet hærget af oprørere, der havde erobret områderne Abu Dhabi og Muscat.
Fra 1963 til 1966 måtte SAS igen i ilden, da Indonesien truede dannelsen af den britisk støttede Malaysiske Føderation og SAS blev sendt til Borneo. Men det var ikke i det fjerne østen og i sin elskede ørken, at SAS fik sin renæssance.
Tidligt om morgenen den 30. april 1980 tog seks bevæbnede terrorister, 26 gidsler på den iranske ambassade i London. 5.maj fik operation "Nimrod", grønt lys og 25 mand fra SAS, var klar til at befri gidslerne.
Desværre havde terroristerne allerede ventet længe nok, syntes de, så ambassadens pressechef blev henrettet og smidt ud på gaden. Kl. 19.07 overdrager politiet myndigheden til SAS, der under ledelse af Oberstløjtnant Michael Rose, indleder angrebet på ambassaden kl. 19.20.
Stewe Crawford beretter i sin bog "Elitestyrken SAS": På en given kommando lidt efter kl. 19.20 firede tre hold på fire mand sig ud over tagkanten og stormede gennem vinduerne på anden og tredje sal, mens det fjerde hold sprængte hul i ovenlysvinduet og sprang ned for at rydde tagetagen.
Samtidig kravlede folk fra blåt hold over på balkonen på første sal fra de tilstødende bygninger og anbragte sprængladninger omkring de store ruder, der var lavet af skudsikkert glas... Mindst 24 sortklædte soldater iført skudsikre veste og bevæbnet med HK-MP5 maskinpistoler, trængte på få øjeblikke ind i bygningen og dannede en ring rundt om den"
5 af de 6 terrorister blev dræbt og den sidste blev pågrebet da han forsøgte at snige sig ud med gidslerne. Hvad SAS ikke vidste, var at hele aktionen var blevet filmet af pressefolk, der havde haft held til at få smuglet kameraer ind på området.
Nu blev det ellers så diskrete SAS, udsat for en mediebevågenhed der har varet i snart 25 år. Senest har Andy "McNab" og Chris "Ryan", beskrevet hvorledes deres patrulje under golfkrigen, Bravo To Nul, forløb, ligesom Peter Ratcliffe's bog "Stormens øje" også handler om golfkrigen. Jeg vil kraftigt anbefale at vælger man at læse "McNab" og "Ryan"'s bøger, skal man også læse Ratcliffes, da han gennemhuller mange af påstandene i de to andres bøger.
....og SAS står stadig for Special Air Service!!
