-

Spar og vind med samme sind

Hvad skal du lave i weekenden? Ud og prøve biler og vinde præmier, naturligvis! Hos mange bilforhandlere er der tradition for en nytårskur, når branderten fra nytårsaften har lagt sig. Selv om du måske ikke skal handle bil lige nu, er der god grund til at besøge den flinke forhandler!

Spar og vind med samme sind
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 6. januar 2010

Når bilsalget skal sparkes igang oven på en sløv december måned, inviterer mange bilforhandlere til Åbent Hus. Det kan komme dig til gode, for selv om du ikke har tænkt dig, at mulvarpen skal op af lommen, venter der præmier, prøveture og måske lidt godt til ganen.

Begivenhederne bliver som oftest annonceret i lokale dagblade og biltillæg til de store aviser. Herunder er et udpluk af, hvad der er værd at besøge:

Den nye Opel Astra. Foto: © GM Corp
Den nye Opel Astra. Foto: © GM Corp

Prøv den nye Astra

Opel-forhandlere over hele landet byder danmarkspræmiere på den nye Opel Astra. Hvis du spørger pænt, giver de sikkert en tur, når de har åbent lørdag og søndag fra klokken 11-16.

212108

Vind 20.000!

Hos alle landets Hyundai-forhandlere kan man vinde 20.000 kroner. Her er ikke premiere på nogen ny model, men til gengæld har de tilbud på en i30 diesel.

Den nye Peugoet 5008. Foto: Peugeot
Den nye Peugoet 5008. Foto: Peugeot

Vind en Ipod og prøv en familiecontainer!

Hos Peugeot er der danmarkspræmiere på den nye MPV 5008. Hvis du inden weekenden tilmelder dig info om nytårskuren, er der risiko for at vinde en Ipod! Der er åbent søndag fra klokken 11-15

http://peugeotdanmark.dk/nytaar2010

Mitsubishi Colt Ralliart. Foto: Mitsubishi
Mitsubishi Colt Ralliart. Foto: Mitsubishi

Vind 50.000!

Så vidt redaktionen er informeret, står Mitsubishi for den største kontante præmie i weekenden. 50.000 kroner kan blive dine, hvis du starter med at skrabe et lod hos din lokale forhandler, der har åbent lørdag og søndag fra klokken 11-15.

Sådan. Nu ved du, hvad du skal lave i weekenden!