Connery

South Park – Still Goin’ Strong!

Det er med South Park som en god whiskey - jo ældre des bedre!

South Park – Still Goin’ Strong!
Det er nu omkring 10 år siden de to unge amerikanske universitetsstudenter Trey Parker Og Matt Stone, satte sig ned og skabte de fire velkendte karakterer Kyle, Stan, Kenny og Cartman. De fire mildest talt forskruede unge drenge er som bekendt alle en vigtig del af det forunderlige og gakkede univers som serien South Park spænder over - i øjeblikket på den 9. sæson.

Serien har blandt andet kørt med stor succes i USA gennem de seneste år, og enhver dansk drengerøv med respekt for sig selv, har set mindst ét South Park-afsnit på DR2 - om ikke i hvert fald den meget omdiskuterede Pilot, hvor Cartman får en Alien- satellit op i anus.

Scenarier som ovenstående var præcis hvad der beskrev serien i sin spæde start - underlige og grænseoverskridende - men som serien har taget sin form igennem årenes løb, er personerne og historierne også blevet mere nuanceret, tilgængelige og relevante - dog stadig krydret med den vidunderlige duft af "falde-på-halen-komedie" og seriens måske bedst kendte ord; "Oh my God, you've killed Kenny! You Bastards!!"
ANNONCE
South Park – Still Goin’ Strong!
Især gennem de seneste to sæsoner har serien taget en politisk drejning. Det kan man sige mange ting om, men for mig hjælper det kun til at gøre serien mere interessant og sjovere, da den dybt satirisk og på sin helt egen subtile måde behandler emner, der er yderst brandfarlige, men som stadig er meget relevante at diskutere.

Senest har Matt Stone og Trey Parker pustet til den amerikanske debatild ved at udsende et afsnit, som peger på kvinden Terri Schiavo, der gennem 15 år har fået intravenøs næring efter hun led af et hjertetilfælde. Hendes mand vil fjerne den intravenøse næring, da han ikke tror, at det ville være hendes ønske at blive holdt kunstigt i live. Det er kvindens forældre uenige i, og det er løbet ud i en stor retssag.

Al denne hurlumhej munder ud i et provokerende, men listigt South Park afsnit, hvor Kenny dør (surprise!) og Cartman er syg efter at arve en spillekonsol som Kenny efterlod sig. Kenny er dog ikke helt død, og for at Cartman kan få fingrene i spillekonsolen, kræver det, at Kenny får fjernet sin intravenøse næring. Kennys forældre er dog ikke med på ideen, men Cartman er som sædvanlig stædig som et æsel (!) når det gælder hans velbefindende. Så han går rettens vej, og sagen bliver et nationalt anliggende. Snart kan alle følge med i den lille halvdøde grøntsagshistorie Kenny har udviklet sig til. Afsnittets pointe får man til sidst, da en advokat finder et stykke af Kennys testamente, som siger, and I qoute: "Hvis jeg nogensinde skulle være i en grøntsagstilstand, og min eneste vej til overlevelse er gennem kunstig næring... Så lad for guds skyld være med nogensinde at vise mig i den tilstand på nationalt TV!"
ANNONCE
South Park – Still Goin’ Strong!
Pointen er ikke svær at gennemskue, da Matt Stone og Trey Parker utvivlsomt synes det er forkasteligt at der går Big Brother i en svært handicappet kvindes død, men det er måden de får deres budskab ud på, som jeg synes er genialt.

South Park er larmende og stinkende prutter, børn der bliver lemlæstet, mænd der ændrer køn, sadomasochistiske bøsselærere og aliens der vil udrydde jorden. Men South Park er også en serie med sikre meninger og budskab der er til at forstå - hvis man altså vil. Ellers er humoren i serien underholdning nok i sig selv.

Læserservice:

Det omtalte afsnit og resten af 9. sæson kan du læse mere om på: MrTwig.net

Hvis du vil læse mere om Terri Schiavo: Ekstra Bladet
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce