Gear

Soundboks lancerer Go, en mindre højttaler der gør det lettere at tage festen på farten

‘Festivalhøjttaleren’: Nu mere kompakt?

Soundboks lancerer Go, en mindre højttaler der gør det lettere at tage festen på farten
Soundboks Go
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 30. marts 2022

Danske Soundboks er kendt for at levere ekstrem høj lyd i deres transportable næsten koncert-niveau højttalere, der gennem de seneste år er blevet uundgåelige på landets festival-camps og spontane udendørs-fester. 

Den originale Soundboks og de efterfølgende modeller har dog en udfordring: Til trods for den store lyd, er de er ikke super handy at slæbe rundt på – det ændrer sig en del med den nye SOUNDBOKS Go, der er næsten halv størrelse af SOUNDBOKS 3

Jesper Theil Thomsen, der er medstifter af Soundboks, fortæller i forbindelse med annonceringen af den nye højttaler, at: "Soundboks Go leverer et nyt niveau af lydperformance, der ikke har været set på det nuværende bluetooth-højttaler marked med en højttaler i denne størrelse."

SOUNDBOKS Go
SOUNDBOKS Go

Soundboks Go leverer stadig hvad Soundboks beskriver som 'Concert-level sound quality', men i en mindre størrelse der kun vejer 9,2 kilo og er noget lettere at tage med sig i hånden. 

I Soudboks Go fastholder Soundboks en del af deres glimrende features, og det gælder også for deres udskiftelige batteri, i den nye højttaler er samme type som dem der benyttes i Soundboks 3. 

Spilletiden på batteri er rigtig pæn: Go leverer 10 timers batteritid ved max-volumen og 40 timer ved mid-volume. 

SOUNDBOKS Go står på toppen af SOUNDBOKS 3
SOUNDBOKS Go står på toppen af SOUNDBOKS 3

Bluetooth-højttaleren er selvfølgelig konstrueret med samme fokus på holdbarhed og vejrbestandighed: Go er bule-sikker, vandstænk-sikker og så transportabel at Soundboks-teamet kalder den både tossable og swingable. Oh yes. 

Soundboks Go benytter Bluetooth 5.0, og har ligesom Soundboks 3 mulighed for at benytte TeamUP-funktion, så man i alt kan sammenkæde 5 soundboks-højttalere trådløst, til en endnu vildere fest.

Herligheden drives af to Merus Audio 72 Watt Class D forstærkere, der driver en 10" sub-enhed og en 1" diskant. 

 

Soundboks Go – Pris og tilgængelighed

SOUNDBOKS Go er allerede tilgængelig for forudbestilling, til en vejledende pris på 5.199 kroner. Officiel produktlancering er 26. april 2022 – lige i tide til festivalsæsonen!

Schneider Electrics lynhurtige oplader revolutionerer mobilopladning

Læs også: Schneider Electrics lynhurtige oplader revolutionerer mobilopladning

Volvo introducerer EX30 Cross Country og ES90 i 2025

Læs også: Volvo introducerer EX30 Cross Country og ES90 i 2025