Connery

SonyEricsson HBH30 headset

I denne anmeldelse kigger vi nærmere på SonyEricssons HBH30 headset.

4 ud af 6 stjerner
Vi kender alle til de traditionelle headsets, som efterhånden er blevet meget normale mellem mobilbrugerne, ikke mindst bilejerne. Men selvom de gør det nemmere at snakke telefon når man er på farten, så er der altid et par irriterende ulemper ved dem. En af dem er den flagrende ledning der altid er i vejen, og som er svær at gemme af vejen om sommeren, når man ikke gider have jakke på. Men en ny smart opfindelse fra SonyEricsson gør det muligt at have samme frihed, men uden den irriterende ledning.

Bluetooth gør det muligt

De trådløse headset er bygget over Ericssons egen teknologi nemlig Bluetooth (BT). Teknologien gør det muligt at overføre en samtale til et headset, eller overføre data mellem en anden telefon der også benytter BT teknologien. Førhen har mobiltelefoner brugt IR porten til den her slags opgaver, men med BT er det muligt over meget længere afstande, og det er derfor det er ideelt at bruge til headsets. Rækkevidden er ca. 10meter, men selvom det ikke lyder af meget, så giver det en meget større frihed, end hvis man brugte et traditionelt headset. Lyden bliver sendt trådløst mellem telefonen og headsettet, og det har ikke nogen indvirkning på lydkvaliteten. Det er utrolig nemt at høre hvad personen i den anden ende siger, idet det snegleformede headset har en meget isolerende virkning. Ligeledes bliver ens egen stemme også gengivet godt i den modsatte ende, da headsettet er meget langt, og når langt ned til munden.

Friheden gør også at det ikke altid er nødvendigt at have telefonen på sig. I stedet for at have telefonen liggende i lommen kan man nu gemme den væk i sin taske eller i en skuffe på kontoret hvis chefen ikke vil have telefonen ligger og flagrer på skrivebordet. Det er nemlig ikke nødvendigt at have telefonen på sig når man skal modtage et opkald eller når man skal bruge headsettet til at ringe fra.
ANNONCE
SonyEricsson HBH30 headset
Design med stil

Et Bluetooth headset ligner langt fra et traditionelt headset, ikke mindst denne model fra SonyEricsson som skiller sig væsentlig ud med sit særprægede design. Den øverste del af headsettet består af en snegl der kan drejes alt efter om man vil have den siddende på højre eller venstre øre. Inde under sneglen sidder højtaleren. Herfra går headsettet videre ned mod munden, hvor mikrofonen sidder. Hele headsettet måler ca. 13 cm i længden, og det er en del i forhold til de andre modeller på markedet. Derfor kan den godt virke tung hvis man går med den i længere tid, men i modsætning til Motorolas model, så har den en god vægtfordeling der sikrer, at den ikke falder af hvis man cykler eller løber. Dog kræver det at ens øre er stort nok til at fylde hele sneglen ud. På selve headsettet sider tre knapper, der skal bruges til at modtage opkald og kommunikere med basen (ens mobiltelefon). Ud over det sidder der en LED pære der indikerer om headsettet mangler strøm. Til sidst har vi et ladestik der sider under headsettet så det ikke er synligt under brug.
ANNONCE
SonyEricsson HBH30 headset
Enkel installation

Før man kan tage sit headset i brug skal det oplades. Til det kan man bruge sin egen SonyEricsson oplader, da det nemlig er samme stik. Headsettet har et indbygget batteri, med nok strøm til mange dages brug. For at headsettet kan kommunikere med ens telefon, skal de først forbindes, og låses sammen, så andre ikke kan bryde ind, og overtage headsettet. Det er nemlig muligt at bruge headsettet til SonyEricssons modeller, men også Siemens telefoner lykkedes det os uden problemer at skabe kontakt med. Når forbindelsen er skabt er headsettet klar til brug.

Når en person ringer til ens telefon begynder den at ringe eller vibrere som normal vis, men efter 1-2 ring bliver samtalen stillet om til headsettet, hvor man kan tage imod opkaldet ved et enkelt tryk på den yderste knap. Hvis man derimod ønsker at lave et opkald foregår det via stemmestyring. Ved at trykke på den samme knap som man brugte til at tage imod et opkald, kan man sige navnet på den man gerne vil ringe til. Det kræver selvfølgelig at telefonen har stemmestyring og at navnene er kodet ind i telefonen på forhånd. Herefter høre du din egen stemme sige hvem den ringer op til, så du er sikker på det er den rigtige.

Konklusion

Et bluetooth headset er stadig et meget dyrt stykke legetøj, men hvis man er den meget aktive type eller har et job hvor det er vigtigt at have begge hænder fri, så er det en god løsning. Desværre er denne model fra SonyEricsson meget stor, så den er ikke særlig diskret og man ligger hurtig mærke til den. Men den store størrelse gør, at den sidder perfekt på ens øre og så er lydkvaliteten i top da sneglen slutter tæt om ens øre så man slipper for alt støjen rundt om en.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce