Mobil
Sony Xperia Z (Produkttest)
Sony vil op i toppen af smartphone markedet, vi kigger nærmere på deres bud
Sony vil til at op på toppen i mobilverdenen igen. Det har været et sejt træk for Sony at komme på smartphone markedet, hvor selvfølgelig iPhone, men også Samsung og HTC har domineret. Siden Sony smed ericsson-delen af navnet på porten for lidt over et år siden, har de så småt fundet sig en niche i yderst holdbare smartphones, der både er støvsikre og vandtætte.
Med de tanker i baghovedet har de nu sendt en telefon på markedet, der skal tage konkurrencen op mod iPhone og Samsungs Galaxy modeller. Sonys første rigtige topmodel siden navneændringen hedder Xperia Z, den kommer i handlen 15. marts, og er rent ud sagt et mobil-monster, i hvert fald på specifikationerne!
Da jeg først fik åbnet kassen med telefonen blev jeg lidt overrasket over designet, det er meget rent, og man kan godt se inspirationen fra apple, uden at det er et grundlag for retsforfølgning. ”Åh nej, har de smidt glas på bagsiden” – var min første bekymring. Men efter en hurtig materialetest, kan jeg konkludere at det ikke er et problem, det er godt nok glas, men det er helstøbt, hærdet og virker meget fleksibelt. Faktisk kan jeg vride i telefonen uden videre.
Telefonens ramme er opbygget af glasfiberpolyamid, det er så stærkt at det ofte bruges som erstatning af stål, i biler og elektronik. Tiltalende.
Telefonen er kun 7,9mm tyk, så selvom skærmen er stor virker det ikke som en kæmpe klods som helhed.
Men en telefon der praler af at være vandtæt charmer sig altså ikke ind på mig bare ved at have et pænt design og nogle lækre materialer. Derfor gik der heller ikke mere end 5 minutter inden den var tændt og lagde på bunden af en spand vand!
Drukner Xperia Z
http://youtu.be/_f6lC9KCoKQ
Ifølge Sony selv, trækker telefonen på alle de bedste ting fra deres forskellige produkter.
Med Android mobilens 5” skærm, 1.5 Ghz firekernet processor, 2GB ram og 13.1 mpix kamera med HDR video, er de da også godt på vej.
Skærmen, der kører full-hd, benytter sig af tekologi fra Sonys TV, med en BRAVIA 2 engine, der forbedrer kvaliteten af skærmbilledet så farverne træder mere kraftfuldt igennem.
NFC-teknologien er en spændende størrelse og på CES 2013 så vi hvordan man på de nye tv kan sende telefonens skærm over på tv'et ved at holde telefonen og fjernbetjeningen tæt på hinanden.
Men det er ikke alt sammen drømmeland!
Mit største kritikpunkt, er at selvom Xperia Z er "Playstation-certificeret" er der ikke adgang til servicen i Danmark.
Sony, jeg vil spille Playstation spil på min smarthphone – fix it!
Model: Sony Xperia Z
Følg nyheder om Xperia Z.
Vægt: 146 g
Dimensioner: 139x71x7,9 mm
Batteri: Taletid op til 11 timer, Standbytid op til 550 timer.
Skærm: 5" TFT Skærm – 1920×1080 px – BRAVIA 2 Engine
Hardware: 1.5 GHz Quadcore Qualcomm processor, 2GB ram. 16 GB flashhukommelse, med mulighed for udvidelse af micro-SD op til 32 GB
Styresystem: Android 4.1
Kamera: 13 Megapixel, Exmor RS, autofokus og blitz, frontvendt kamera 2 mpix.
Vand og støvtæt: IPX7 og IPX5
Forventet Pris: 5000 – 5500 kr.
Ud over alle de sædvanlige funktioner har Xperia Z ogse LTE og er derfor klar til 4G nettet.
Funktionalitet
I starten var jeg noget skeptisk overfor den store skærm. Jeg har lidt fobi over at de kan gå hen og blive for store – især Samsung Galaxy 7" modellen forstår jeg ikke. Når en mobil ikke længere er mobil er der ikke meget idé i det.
Efter lidt tilvænning, blev min indstilling dog noget bedre, den kompakte ramme og udeblivelsen af fysiske knapper på fronten gør nemlig at selve telefonen ikke føles meget større i hånden en min gamle Xperia S med 4.3" skærm. Xperia Z har nogle nye fede funktioner i softwaren jeg ikke har haft tidligere:
STAMINA: En strømstyringsindstilling der forlænger batteriets levetid betydeligt. Essensen i det, er at når skærmen slukkes, bliver der samtidig slukket for de strømslugende apps der normalt kører videre i baggrunden, og det giver mig faktisk et ekstra døgn mellem hver opladning, i forhold til min Xperia S, der gerne skal genfyldes med strøm en gang i døgnet.
HDR Sensor: Kameraet er det bedste jeg har oplevet i en smartphone! De 13.1 megapixel, og den intelligente sensor gør det til en leg at bruge kameraet, det justerer lynhurtigt på lysomstillinger, så jeg kan for eksempel filme et lysshow og faktisk se hvad der sker, og autofokus der registrerer om man tager billeder af personer, ting eller dokumenter virker også uovertruffent.
Sony Bil: Et smart lille software der gør Xperia Z til en anvendelig bil gps, hvor du selv kan bestemme hvilke apps der skal køre i 6 ruder på den 5" store skærm. Helt vildt brugbart!
Hvis du er træt af iPhones altid outdatede hardware, og Samsungs hæslige design – men stadig vil have det bedste markedet kan byde, så er Xperia Z din ven.
At den er hårdfør, vandtæt og støvtæt er også et kæmpe plus, for det virker.
Se alle specfikationer under infografikken.