Connery

Sony WF1000XM3

Sony har de sidste par år sat sig på tronen af trådløse støjreducerende headphones, og nu har de taget deres erfaringer og tech med videre til et par truly wireless earbuds. 

Sony WF-1000XM3 er et par earbuds, hvor der virkelig er blevet kælet for udtrykket. Designet har et eksklusivt udtryk der er viderført fra hovedtelefonerne, og allerede ved selve etuiet bliver man mødt af en lækker konstruktion med aluminumslåg og en silikonebeklædt æske, der ikke lige smutter ud af hånden, når man fumler det frem fra jakkelommen eller tasken. 

Låget holdes på plads med en magnetlås, der giver en dejlig taktil lyd når det klappes i, og de to earbuds holdes også fikseret med en ikke-for-kraftig magnet, som gør det muligt at flikke dem let ud med en enkelt hånd. Man skal ikke sidde og grave efter dem. 

Sony har udstyret WF-1000XM3 med en lettere AI-udstyret version af deres støjreduceringstech, og det virker - utroligt - godt. 
Lydprofilerne styres ved hjælp af Sonys app, hvor man har mulighed for enten at vælge en smart-mode, der selv registrerer hvilket niveau af støjreducering man har brug for, alt efter omgivelsesstøj, men man kan også bare vælge en fikseret indstilling. 

På selve de to earbuds er der også blevet indbygget touch-controls, der fungerer meget intuitivt. Foruden de klassiske styringer som lydstyrke og nummerskift, kan man også slå støjreduceringen til og fra - eller tilkalde en stemmeassistent. 

ANNONCE


WF-1000XM3 er uden tvivl spækket med lækkert tech, og det der så findes plads til. Hos Sony har man valgt en tilgang, der rent faktisk placerer størstedelen af selve earbud’en udenfor øret. Det aflange design ligner ved første øjekast noget, der godt kunne gå hen og blive tungt, men det er godt afbalanceret, med selve ørestykket placeret godt og vel midtpå, med et hvilestykke der giver et godt balancepunkt på vej ind til øregangen. Det er givetvis ikke et design der gør sig godt til mere aktivt brug, men det har nok heller ikke været hensigten med lige netop dette produkt. 

Til gengæld leverer Sony med WF-1000XM3 et topklasse produkt, der på mange måder er en værdig konkurrence til deres støjreducerende hovedtelefoner - blot i en væsentligt mere kompakt form. Det er uden tvivl et af årets mere ambitiøse produktlanceringer fra Sony, og den perfekte kunde, er muligvis en pendler eller forretningsmand, der gerne vil skære støjen fra omgivelserne, uden at skulle dedikere pladsen, som et sæt konventionelle hovedtelefoner trods alt optager. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt