Connery

Sony VAIO Tap 20 [Test]

Ugens ting: Vi tester MEGA tabletten Tap 20

4 ud af 6 stjerner
Sony VAIO Tap 20 [Test]
Jeg har fået lov til at tage et nærmere kig på Sony's bud på en hybrid-PC/megatablet.
Lige for god ordens skyld må jeg hellere slå det fast: Tap 20 er ikke en tablet, det er nærmere en hybrid PC. Maskinen er 20" og vejer godt til.
Tilbage i oktober da vi fik et nærmere kig på Windows 8, var det ret overbevisende, at styresystemet først for alvor ville slå igennem, når elektronikproducenterne fandt de rigtige indgangsvinkler til det. Det er meget muligt at Sony har ramt en vigtig nerve i forhold til netop det udsagn.
ANNONCE
Sony VAIO Tap 20 [Test]

Første indtryk

"Hold da op den her pakke er tung." tænkte jeg, da jeg overtog pakken fra postbuddet. 
Da jeg fik åbnet pakken stod jeg med tre stykker legetøj, et lille trådløst keyboard, en endnu mindre trådløs lasermus og en MEGA stor tablet PC!
Sofabordet blev lynhurtigt ryddet med en enkelt armbevægelse. It's on! 
Jeg fandt hurtigt standby knappen oppe i højre hjørne af maskinen, og maskinen er i gang i løbet af 3 sekunder. (Red: Ja okay, det var så standby funktionen der er ret effektiv, en ren opstart tager lidt længere tid.)

Skærmen er stor, men det virker rigtig godt at trække fingrene rundt i touch interfacet på Win 8. Mine enorme fingre har ingen problemer med at ramme ting der er for små, for der er intet der er småt.
Efter de første par timer med enorm fascination af touchskærmen, tilsuttede jeg det medfølgende trådløse tastatur og mus.
ANNONCE
Sony VAIO Tap 20 [Test]

Hverdagsbrug

Jeg har nu brugt Tap 20 som min hverdagscomputer en uges tid, og hvordan klarer den de daglige behov?
Maskinen fungerer rigtig fint som hjemme/kontor computer, den trækker office pakken, skype og masser af browservinduer rigtig fint - til normal brug har jeg tastatur og mus tilkoblet, men selvom jeg bruger disse ting, sniger mine fingre sig ind overalt alligevel (ja, det skrev jeg). Det er lidt overraskende når det egentlig går op for en. Markering, zooming og skiften mellem vinduer er eksempelvis noget, der fungerer voldsomt godft til fingrene.
Men det er ikke kun til kontorarbejde jeg bruger den. Den forholdsvis tunge maskine er, de 5kg til trods, relativ nem at transportere fra rum til rum, noget der betyder, at mit tv har holdt mere pause end normalt, fordi jeg har set Netflix på "min" Tap 20 istedet. Lyden i maskinen er overraskende god! det betyder at jeg slipper for hovedtelefoner, og grunden til at mit tv har holdt pause er, at der er bedre lyd i megatabletten end i mit tv (når surroundanlægget er slukket). 

Jeg har endelig taget mig sammen til at få logget ind med min Microsoft konto på de forskellige hjælpetjenester, noget jeg tøvede med i starten, da jeg jo skal aflevere maskinen tilbage igen. MEN, det åbner meget mere op for alle Windows 8 funktionerne, min Skype, mine mails og kontakter, også fra Facebook og Twitter, smelter sammen i brugerfladen, og jeg slipper for at skulle sidde og hamre rundt mellem 5 browsere og 3 programmer: fucking fantastisk!
ANNONCE

Andre betragtninger

Jeg havde maskinen med hjem til familien en dag, for lige at teste den i de omgivelser. Min lillesøster og farmor kastede sig straks over kabalespillene og nogle af de andre touchspil - det virkede rigtig intuitivt, og især kortspil og deciderede touchspil virker rigtig godt på en stor skærm, hvor man faktisk kan trække kortene rundt, i 1:1 størrelsesforhold. Det var tæt på jeg ikke havde fået den derfra igen. 
Grundet onboard grafik kan maskinen ikke bruges til god gammeldags gaming, en skam.
Den trinløse alubøjle, man indstiller skærmens hældning med, virker rigtig godt. I starten var jeg bekymret for om den ville blive løs og irriterende med tiden, men efter et nærmere kig kan jeg konstatere at de gummilejer der blandt andet støtter den, vil hjælpe til at det tager meget lang tid at slide den, og mon ikke det så er muligt at udskifte dem, hvis de kan nå at blive slidt ned i løbet af 3-4 år.
ANNONCE
Maskinen fungerer godt som liggende tablet, ikke mobil tablet - Sony VAIO Tap 20 [Test] Maskinen fungerer godt som liggende tablet, ikke mobil tablet

Optur

Touchskærmen er virkelig god, ingen forsinkelser eller underlige twitches på den. Maskinen har et design, der er praktisk, men også fedt og alle mine venner, der har været forbi og set maskinen, har været rigtig nysgerrige efter hvad det var for en størrelse.
Lyden er rigtig god i forhold til maskinens størrelse, og selv når der bliver skruet op på max er der ingen forvrængning.
Maskinen tilbyder den bedste Windows 8 oplevelse indtil videre. Det er den her type maskine det nye system er lavet til - med touch giver det mening!
Sony VAIO software pakken er ret nyttig, og der er gode hjælpeværktøjer og underholdningsmuligheder.
Batteritiden er positiv, maskinen holder omkring 3 timer når den kører på fuld gas, med netflix og youtube, og op mod 4 timer ved browsing og officearbejde.
ANNONCE

Nedtur

Den vejer 5 kg, og tabletfornemmelsen får man altså ikke helt når man ikke kan sidde med den i sofaen uden at skulle have noget at stille den på.
Grafik: til den forholdsvis høje pris på omkring 8500,- kr. havde jeg gerne set et decideret grafikkort og en i5 eller i7 processor, istedet for en i3 - det er lidt en skam, for i en mere toptunet udgave ville jeg aldrig have fået armene ned igen over begejstring for maskinen.
Der er ingen HDMI indgang/udgang - havde det ikke været super fedt hvis man kunne bruge 20" skærmen som ekstern skærm til eksempelvis en PS3?
Man skal vaske vinduer oftere end på en regulær pc, men ikke så tit som en smartphone ;-)
ANNONCE
Type: Desktop-style PC eller mega-tablet om du vil.
Skærm: 20 tommer med touch og Bravia engine.
Styresystem: Windows 8
Fysisk størrelse: 312mm X 504mm X 41,1mm i dybden
Processor: Intel Core I3 1.8ghz
Hukommelse: 4 GB ram
Harddisk: 750 GB
Grafik: Intel HD-grafik 4000
Tilslutning: 2x USB 3.0, MS/SD kortlæser, mikrofon og hovedtelefonudgang, ethernet indgang.
Desuden WIFI, Bluetooth og NFC forbindelser.
Pris: ca. 8500 Dkr
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce