Connery

Sony NEX-5 [Review]

Vi fik et Sony NEX-5 i hænderne. Vi testede det, og her er så et kort review...

Sony NEX-5 [Review]
Sony NEX-5 demonstrerer tydeligt at Sony er på banen med et kamera, som på en og samme tid er kompakt og voldsomt. Det er et hybridkamera, altså en mellemting mellem et kompakt kamera og et spejrefleks, som ikke fylder særlig meget – men det har så sine problemer.

Med 14.2 megapixel, 7.5 cm skærm, fuld 1080p HD video og stereo lyd er det her kamera designet til at kick ass.

NEX-5 kameraet har udskiftelig linse, mulighed for ekstern flash, ekstern stereo mikrofon osv. Du kommer ganske givet til at købe dig fattig i accessories, for de følger ikke med i grundpakken.
ANNONCE
Sony NEX-5 [Review]

Design og menu

Sony har smidt mange features ind på lidt plads. Designet i sig selv er robust, stilet og du føler du står med kvalitet i hånden. En lidt irriterende ting ved kameraet er, at du ikke har en optisk finder (et lille hul du kan kigge igennem når du skal tage billeder) – men skal bruge skærmen. Til gengæld må jeg indrømme at skærmen, som har en fantastisk opløsning, sørger for at du, ikke glemmer, men godt kan undvære en optisk finder.

Selve menuen er flot, men ikke fantastisk at finde rundt i. Således kan du risikere, at skulle bruge lidt omvendt logik, for at finde de funktioner du har brug for – og fordi Sony har fravalgt knapper på kamerahuset, kommer du til at skulle 3-4 skridt ned i menuen for at finde de indstillinger du vil have fat i – men hey når du har lært det, så kører det.

Billedekvaliteten

Vi rykkede kameraet med i byen – men her kom det til kort. Det var også først her, vi fandt ud af, at der ikke er nogen indbygget flash, og så er man sgu på røven. Derudover er billedkvaliteten okay, men naturligvis ikke på højde med et ”ægte” spejlreflekskamera.

Konklusionen

Skal man sige noget kort om Sony NEX-5, så er det er über fedt kamera. Du får det bedste fra to verdener, og det er strikket rigtig godt sammen. – Det kommer dog til at koste lidt knaster, og eftersom blitzen ikke er indbygget men skal købes ved siden af, skal du forberede dig på at begynde at spare op.
Uden blitzen er kameraet nærmest ubrugeligt indendørs. Udvalget af objektiver og andet udstyr, er ikke voldsomt prangende og man kan frygte, at hvis kameraet ikke får succes så bliver det glemt at producenterne.

Er du derimod bare almindelig dødelig, som alligevel ikke køber det vilde udstyr til dit kamera – så er Sony NEX-5 nok et fint valg. Det giver dig god video, fede billeder – men om det er prisen på de 4-5000 kr. + en ekstern flash – det vil jeg lade dig kære læser bedømme!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce