Sony er klar med femte generation af deres skamroste støjreducerende headphones
Her er WH-1000XM5
Siden Sony lancerede deres første støjreducerende headphones i 1000X-serien, har det været en af de bedste produkter på markedet - ikke mindst fordi: Sony har gang på gang forbedret på produktet - og nu er den femte generation af 1000X hovedtelefonen landet.
Uden at skulle gå helt i dybden med funktionerne, som bygger videre på WH-1000XM4, kan vi let fremhæve forbedringerne:
XM5 har fået endnu bedre støjreduktion - i følge Sony kommer den fra intet mindre end otte mikrofoner, som er styret af to processorer - med en endnu bedre AI (Auto NC), der optimerer støjreduktionen baseret på omgivelserne - og særligt fokuserer på støj i mellem- og højfrekvensområderne.
Designet er også blevet forbedret, og i år har Sony bygget deres 30mm højtalerdriver ind i en letvægtskuppel, der er bygget af kulfiber, som forbedrer lydfølsomheden og samtidig gør hovedtelefonen endnu lettere og mere behagelig at have på.
Udvendigt er designet blevet endnu mere minimalistisk, med et nyudviklet læder og trinløs justering af hovedbøjlen.
Designændringerne, byder på en udskiftning hvor Sony nedjusterer den fysiske størrelse af højttalerenhederne fra 40 mm til 30 mm, men ikke desto mindre påstår Sony, at den nye konstruktion med andre komponenter, sætter 'en helt ny standard for lyd' - det lyder lovende, men er selvfølgelig noget der skal testes af i praksis.
Sony WH-1000XM5 leverer op til 30 timers levetid på en opladning - det er sammenligneligt med forgængeren - men dog kan opladningen håndtere at give strøm til tre timers spilletid på blot tre minutter - takket være USB Power Delivery.
Sony WH-1000XM5 pris og tilgængelighed
Sonys nye støjreducerende headphones er netop landet i handlen til en vejledende salgspris på 3800,- kroner - og de kommer i farverne sølv og sort.