Connery

Sons of Anarchy spin-off har fået teaser og premieredato

Vi er klar på 2-hjulet male bonding

Hvad så, er I ved at være klar til næste kapitel i Sons of Anarchy sagaen? 

I hvert fald er der nu kommet den første teaser, til spin-off serien Mayans MC.

Serien får premiere på HBO Nordic den 5. september 2018!

Serien foregår i en tid efter Jackson "Jax" Teller. Ezekiel “EZ” Reyes (JD Pardo) er lige kommet ud af fængslet og bliver efterfølgende medlem af Mayans Motorcycle Club, der holder til ved grænsen mellem Californien og Mexico. EZ skal forsøge at skabe en ny identitet i en by, hvor han engang var ”the golden boy” med den amerikanske drøm inden for rækkevidde.

I de øvrige roller finder man Clayton Cardenas, Edward James Olmos, Sarah Bolger, Michael Irby, Carla Baratta, Antonio Jaramillo, Raoul Max Trujillo, Richard Cabral og Danny Pino. I andre tilbagevendende roller ses Emilio Rivera, Frankie Loyal, Joseph Lucero, Vincent Rocco Vargas, Maurice Compte, Gino Vento, Tony Plana og Ada Maris.

Mayans M.C. er skabt af Kurt Sutter og Elgin James. Norberto Barba har instrueret de to første afsnit. Serien består af 10 afsnit, og det er Fox 21 Television Studios og FX Productions, der har produceret.

ANNONCE
Mayans MC - Teaser
Del

Seneste nyt

Annonce