Connery

Sonos er klar med nye indbygningshøjttalere

Hvis du går all in på skjulte højttalere til hjemmebiografen

Der er efterhånden mange måder at præsentere en højttaler på - og i en hverdag, hvor højttaleren i stigende grad bliver et design-element, eller bliver designet til at ligne noget andet, er der en løsning, der måske nok er over alle de andre, når det kommer til at skjule lydkilden væg: Indbygning. 

Sonos har netop afsløret en opdatering i deres in-ceiling højttaler-serie, altså indbygningshøjttalere som man typisk vil montere i loftet. 

Løsningen er traditionelt en man ser i forbindelse med professionelle lydinstallationer i butikker og på kontorer, men de er altså også tilgængelige for private brugere, i det som Sonos kalder deres "Architectural"-serie. Mens man ikke finder dem i butikker, er de altså til at finde på Sonos' hjemmeside. 

Indbyggede højttalere er ikke for alle enhver - og monteringen af et sæt kræver selvsagt ændringer i loftet hvor de monteres - til gengæld for besværet, får man gemt dem godt og grundigt af vejen.

ANNONCE
Sonos In-Ceiling 8" med Amp - Sonos er klar med nye indbygningshøjttalere Sonos In-Ceiling 8" med Amp

Nyheden fra Sonos er en stor 8" lofthøjttaler, der er udviklet i samarbejde med Sonos. Sammen har Sonos og Sonance lykkedes at få en heftig bas med i pakken, der ifølge producenten går helt ned til brummende dybe 32 Hz. 

Sonos Amp sælges parvis til en vejledende pris på 8199 kroner og de finder vej til danskerne i april 2023. 

Sonos fortæller i en pressemeddelelse, at deres in-ceiling og in-wall højttalere for alvor spiller ind på systemet, når de bruges sammen med en Sonos Amp, hvor det bliver muligt at optimere lydprofilen med Trueplay - og altså også eksempelvis sætte dem op som et sæt baghøjttalere til et hjemmebiografsetup - som virker til at være en niche Sonos arbejder mere og mere på. 

Selvom Sonos In-Ceiling højttalere også sælges til private, er det en større mundfuld en de mere forbruger-orienterede højttalere, og kræver både ekstra viden, vilje og evner at installere og få mest muligt ud af. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt