Rejseliv

Sommerferieinspiration: Skaldyrssafari langs den svenske vestkyst

Gourmet og natur i ét!

Sommerferieinspiration: Skaldyrssafari langs den svenske vestkyst
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 27. maj 2019

Whisky-mærket Talisker åbner op for billetsalget til deres tredje omgang Scandinavian Detours, som i denne omgang kigger nærmere på den svenske vestkyst – mere specifikt er det denne gang skaldyrssafari, whiskysmagning, frokost under åben himmel samt middag og overnatning på Restaurant Brygghuset i Fiskebäckskil nord for Gøteborg.

De foregående år har budt på oplevelser stockholmske skærgård.

Fiskebäckskil nord for Gøteborg er bedst kendt som et malerisk og romantisk sommerparadis, der byder på røde haveskure, små villaer, fiskerhuse og solopvarmede klipper i glinsende røde farver. Men da Fiskebäckskil blev grundlagt i det 16. århundrede, var det en af Sveriges første fiskerbyer.

Målet med rejseguiden er kort fortalt at opfordre alle os skandinaver til at lede efter eventyret i vores egen ”baghave” i stedet for at tro, det altid findes ude i den store verden.

 

3142558 scaled

I år vil der blive afholdt to kulinariske weekendture centreret omkring Restaurant Brygghuset i Fiskebäckskil. Dagen starter med et skaldyrseventyr, hvor alle gæster bliver sendt afsted i båd for at fiske efter krabber, hummere og rejer. Herefter bliver der serveret frokost på en lille øde ø i havet ud for Fiskebäckskil, hvor opdækningen vil være under åben himmel og maden tilberedt over åben ild. Aftenens middag bliver serveret på Restaurant Brygghuset, hvor restaurantens kokke vil tilberede dagens fangst. Her vil Nordens bedste bartender, Emil Hed, står for drikkevarerne, der er nøje afstemt med retterne. Aftenen slutter med en whiskysmagning i Restaurant Brygghusets egen whiskylounge, det byder på en af verdens største private whiskysamlinger. Natten bliver tilbragt på det hyggelige Slipens Hotel, hvor morgenmaden også er inkluderet den følgende dag.

Skaldyrssafarien løber af stablen 28.-29. juni og 23.-24. august. 

Hele eventyret koster 2800 kr. pr. person.

Læs mere om konceptet her

3142559 scaled

10 tricks til at underholde et spædbarn på et fly

Læs også: 10 tricks til at underholde et spædbarn på et fly

Drik som en pirat! Disney World åbner Pirates of the Caribbean-bar i 2025

Læs også: Drik som en pirat! Disney World åbner Pirates of the Caribbean-bar i 2025