Sommerferie på ski - en trilogi
I sommer var der kun ét at gøre, da regnen begyndte at melde sig. Tag sydpå - og stå på ski! Her er første del af en sommerferie-roadtrip trilogi.
Det var juni måned, eksamenerne var slut, de obligatoriske 'vi-er-færdige-for-i-år-fester" var forbi og halvdelen af venneskaren var nu taget på sommerferie. Stille og roligt begyndte det at gå op for mig, traskende ned af Købmagergade, at jeg absolut ingen planer for sommerferien havde. Jeg var på vej ned til café Klaptræet for at møde en veninde og drikke en kop kaffe, da det pludselig begyndte at regne. At regne! I juni måned stod jeg pludselig der, gennemblødt, i shorts og t-shirt, 14 grader celcius og en opbyggende snue. Der måtte gøres noget.
Jeg havde i længere tid gået og tænkt på hvad jeg kunne gøre ved den trang, som jeg havde haft til at stå på ski siden min knæskade og dertilhørende knæoperation. Lægen havde jo sagt, at det ville være i orden efter 6 måneder. November-december-januar-februar-marts-april-juni... Jo, maskineriet burde være i orden tænkte jeg, mens jeg lige strakte benet, så der gik et lille 'knæk' igennem menisken. Bevares, en lille skiferie kunne vel komme på tale - det var ganske vist sommer, men det var der råd for!
Som gammel skibums er jeg bekendt med
Jeg havde i længere tid gået og tænkt på hvad jeg kunne gøre ved den trang, som jeg havde haft til at stå på ski siden min knæskade og dertilhørende knæoperation. Lægen havde jo sagt, at det ville være i orden efter 6 måneder. November-december-januar-februar-marts-april-juni... Jo, maskineriet burde være i orden tænkte jeg, mens jeg lige strakte benet, så der gik et lille 'knæk' igennem menisken. Bevares, en lille skiferie kunne vel komme på tale - det var ganske vist sommer, men det var der råd for!
Som gammel skibums er jeg bekendt med
Ideen var god, viljen var der, men hvorfor tager Nortlander ikke telefonen i sommerferien? Hvad gør en klog And? Ingen rejseselskaber tilbyder mærkeligt nok skirejser i sommerferien og cykelferie var udelukket. Pedaler og skistøvler er hverken et praktisk eller endvidere æstetisk match - tro mig!
Efter i hele juni måned at have konfereret med en kammeraet der var med på ideen om hvorvidt det skulle være flyveren, toget eller en udlejnings bil, faldt vi sjovt nok for ideen om en udlejningsbil. Det skulle være 1 måneds udlejning, en stor bil med plads til mindst 4 personer, 4-5 par ski og en hulens masse baggage. Desuden skulle det være muligt at køre mindst 2800 kilometer plus det løse til og fra Frankrig. Pris i Danmark for denne type udlejning: ca. 20.000 kroner. Pris i Schweiz for lign.: 15.000. Pris i Tyskland: 9000 kroner. Det var afgjort! Turen skulle gå med flyver til Berlin (Ingen andre, tættere byer i Tyskland tilbød udlejning i mere end 14 dage ad gangen), og herfra tilbage til København for at hente vennerne og køre til Frankrig. Det eneste rissikable ved ideen, var den danske lovgivning om udenlandsregistrerede biler, der kører i Danmark. Det må de gerne, SÅLÆNGE det ikke er en dansker der fører bilen. Der blev spekuleret en del mellem mig og min kammerat Troels, over hvordan politiet ville reagere, hvis de stoppede mig i Danmark. Ikke desto mindre var tilbudet fra Budget Biludlejning i Berlin for godt til at sige nej til. Jeg tog flyveren.
Efter i hele juni måned at have konfereret med en kammeraet der var med på ideen om hvorvidt det skulle være flyveren, toget eller en udlejnings bil, faldt vi sjovt nok for ideen om en udlejningsbil. Det skulle være 1 måneds udlejning, en stor bil med plads til mindst 4 personer, 4-5 par ski og en hulens masse baggage. Desuden skulle det være muligt at køre mindst 2800 kilometer plus det løse til og fra Frankrig. Pris i Danmark for denne type udlejning: ca. 20.000 kroner. Pris i Schweiz for lign.: 15.000. Pris i Tyskland: 9000 kroner. Det var afgjort! Turen skulle gå med flyver til Berlin (Ingen andre, tættere byer i Tyskland tilbød udlejning i mere end 14 dage ad gangen), og herfra tilbage til København for at hente vennerne og køre til Frankrig. Det eneste rissikable ved ideen, var den danske lovgivning om udenlandsregistrerede biler, der kører i Danmark. Det må de gerne, SÅLÆNGE det ikke er en dansker der fører bilen. Der blev spekuleret en del mellem mig og min kammerat Troels, over hvordan politiet ville reagere, hvis de stoppede mig i Danmark. Ikke desto mindre var tilbudet fra Budget Biludlejning i Berlin for godt til at sige nej til. Jeg tog flyveren.
I lufthavnen fik jeg så set bilen; vi var heldige. For de 9000 sammenskrabede kroner fik vi ikke mindre end en splinterny, har-kun-kørt-3400-kilometer, GPS-styret, 2-liters, Audi A4 Avant turbo diesel! (Se billede). Turen gik fra Berlin og gennem det tyske bjerglandskab på Das Autobahn for alt hvad remmer og gearkasse kunne holde til. Der var sublim køreglæde det meste af vejen og ved trofast at følge efter en sort Porche en del af vejen, blev max-hastigheden for dyret fastslået til 'beskedne' 230 km/h (på speedometeret) inden Porchen endelig kørte videre uden mig på halen. Ikke dårligt for en 'stationcar'!! Avant'en må siges at være at anbefale for alle køreglade drengerøve.
Tiden gik og efter et stop for en god schnitzel, var jeg næsten ved færgen. Tankerne begyndte nu langsomt at falde tilbage på det, som færdselsstyrrelsen havde fortalt, da jeg kontaktede dem med spørgsmålet vedrørende konsekvenserne af at køre en tysk bil ind i Danmark. Nerverne var på ydersiden. Jeg kørte bag en længere række af biler og jeg kunne mærke min puls stige. Blev jeg taget i at køre bilen ind i Danmark var jeg blevet fortalt, at de i værste fald ville konfiskere bilen, bedste fald fortælle mig, at jeg ikke kunne komme ind i landet med bilen. Mine venner ventede på mig i Søborg, hvor de var mødtes hos en kammerat med al baggagen. Hvordan skulle problemet løses hvis tolderen, der begyndte at gå ind og ud mellem bilerne i rækkerne op til billetlugen, opdagede mig. Jeg var meget nervøs. Det må åbenbart også have set sådan ud. For selvom jeg prøvede at lytte til musik, tænke på noget andet, kigge ligeud og for alt i verden undgå øjenkontakt, skete det mens jeg koncentrerede mig mest om dette, at det bankede på ruden. Oh no!
Fortsættelse følger!
Tiden gik og efter et stop for en god schnitzel, var jeg næsten ved færgen. Tankerne begyndte nu langsomt at falde tilbage på det, som færdselsstyrrelsen havde fortalt, da jeg kontaktede dem med spørgsmålet vedrørende konsekvenserne af at køre en tysk bil ind i Danmark. Nerverne var på ydersiden. Jeg kørte bag en længere række af biler og jeg kunne mærke min puls stige. Blev jeg taget i at køre bilen ind i Danmark var jeg blevet fortalt, at de i værste fald ville konfiskere bilen, bedste fald fortælle mig, at jeg ikke kunne komme ind i landet med bilen. Mine venner ventede på mig i Søborg, hvor de var mødtes hos en kammerat med al baggagen. Hvordan skulle problemet løses hvis tolderen, der begyndte at gå ind og ud mellem bilerne i rækkerne op til billetlugen, opdagede mig. Jeg var meget nervøs. Det må åbenbart også have set sådan ud. For selvom jeg prøvede at lytte til musik, tænke på noget andet, kigge ligeud og for alt i verden undgå øjenkontakt, skete det mens jeg koncentrerede mig mest om dette, at det bankede på ruden. Oh no!
Fortsættelse følger!
